Nye boller på suppen

Vi har startet noget nyt op herhjemme.

Noget, der skal vedligeholdes og som kræver tålmodighed og tid.

Begge dele, som ingen af os er ret gode til, når det handler om rutiner, der skal indføres.

Jeg startede det op i går, fordi jeg er så træt af, at vores aftener i øjeblikket bliver kortere og korte i den forstand, at der blive mindre og mindre voksentid og langt mere tid, hvor ungerne er vågne.

Også på tidspunkter, hvor de ikke skal være vågne.

Putningen har taget overhånd herhjemme og det dræner os. Vi bruger alt for lang tid på at putte og få ungerne til at falde i søvn.

Og yngste ynglet er begyndt at vågne op igen efter at have sovet et par timer. Og så er hun gerne frisk, i et par timer efter sådan en god morfar!

Og det skal være slut. Ligeledes skal det være slut med, at bruge al den tid på putning.

Ny rutine

Derfor besluttede vi, at noget skulle ændres.

Vi har altid siddet ved ungerne til de faldt i søvn, hvorefter vi er listet ud eller har båret dem over i deres egen seng, hvis de var faldet i søvn i vores.

Ældste barnet er fire år, så du kan nok fornemme, at der er gået mange mange timer med putning i løbet af de fire år.

Og jo, det er da skide hyggeligt at ligge der og snakke, lige indtil det ikke er det længere. Og det tidspunkt er nu.

Derfor må vi ændre på rutinerne og snakke dagen igennem, putte, lave mindfullnes og massere ben og fødder, inden vi går op i seng.

For nu skal begge unger til at lære at falde i søvn selv og i deres egen seng.

Ikke mere putten i mors armhule, nulren hår eller hyggesnak i sengen. Nu foregår det i egen seng og uden mor og far lige ved siden af. På sigt i hvert fald.

Dog starter vi blidt ud og yngste ynglet skal i første omgang lære at falde i søvn i sin egen seng. Det klarer ældste barnet snildt. Han er bare vant til, at vi bliver liggende til han sover.

Planen er den, at vi skal kunne sige godnat, kysse, kramme og derefter forlade rummet og så falder de selv i søvn.

Det er en proces, der kommer til at tage tid, og nu hvor begge unger har ferie og ikke skal tidligt op, så tager vi den nu, så de kan ligge vågne så længe de orker, indtil de falder i søvn af sig selv.

Dag to

Her til aften vandt jeg første runde af putningen med yngste ynglet.

Jeg fik sagt godnat, kysset og krammet hende og puttede hende derefter i sin egen seng. Jeg gik ud af værelset for at se hvad hun sagde til det og hun holdt faktisk bare fest og rejste sig op og synes i øvrigt, at det var sjovt når jeg gik ind til hende igen og, blidt men bestemt, sagde, at nu skulle hun sove og lagde hende ned igen.

Dette scenarie gentog sig MANGE gange og jeg bevarede tålmodigheden. I de mellemliggende små periode, hvor hun rent faktisk lå ned og snakkede og pludrede, stod jeg udenfor døren og nynnede og samlede puslespil.

Til sidst virkede denne strategi dog ikke længere og hun blev ked af det. Derfor satte jeg mig ind ved siden af hendes seng og fortsatte med at ligge hende ned, når hun satte sig op.

De første mange gange sagde jeg godnat, men til sidst stoppede jeg og udførte handlingen i stilhed.

Hun prøvede mig af og søgte efter en reaktion fra mig og havde det frækkeste glimt i øjet.

I den sidste ende af vores putte kamp kiggede jeg hende ikke i øjnene, netop for at undgå direkte kontakt, som kunne tolkes som en invitation til kommunikation, men lod hende med min tilstedeværelse vide, at jeg var der. At hun ikke var alene.

Til sidst gav hun op og hun sover nu tungt og har gjort det i en halv times tid.

Farmand er ved at putte ældste barnet og jeg kan høre at de hygger i sengen, men inden længe går farmand uden for døren og samler puslespil. Er bare til stede og ældste barnet kan se ham fra sin seng.

Nu må vi se, hvordan det går. Jeg krydser fingre for, at det går let så vi kan have bare lidt voksentid i aften.

Men to ud af to dage med en sovende lille mus i sin egen seng fra start er nu engang en lille sejer i sig selv. Ældste barnet er lidt lettere lige på det punkt, da vi jo kan kommunikere med ham på en helt anden måde end med yngste ynglet.

Heldigvis er vi begge indstillet på, at det bare SKAL lykkes denne gang. Vi er nødt til at holde fast og ved.

Så kryds fingre for os og følg med herinde og på Instagram.

Jeg lover at holde jer opdateret omkring, hvordan de her nye rutiner skrider frem.

Hvordan foregår putterutinerne hjemme hos jer?

God aften 🙂

Endnu en slags ferie

Så er den slut. Vores fælles sommerferie.

To uger kunne det blive til, hvor vi alle var sammen stort set døgnet rundt. Og hvor har det været fantastisk og meget tiltrængt.

Også selvom ferie med små børn, i min optik, ikke er ferie- ferie, i den forstand at jeg føler mig opladet, når ferien er slut. Tvært imod, jeg føler mig meget brugt! Og nærmest kørt over.

Også selvom jeg ELSKER og NYDER at være sammen med yngste ynglet og ældste barnet så tæt og kontinuerligt, at vi nærmest opnår en slags symbiose alle fire. Så er det nu alligevel rart nok, at der nu er et lille pusterum, inden den igen, for børnenes vedkommende, står på ferie.

Så i denne uge, hvor ungerne atter er afsted, nyder jeg stilheden og at kunne foretage mig noget uden et barn på armen eller at der bliver råbt mor 700 gange på et minut. Oh the joy of parenthood. 🤣

Arbejde og en slags ferie

For selvom ungerne er hjemme fra institution i tre uger igen fra på fredag, så kan far og mor ikke holde ferie.

Anders har ikke kunnet få ferie i industriferien, derfor blev den afholdt i uge 25 og 26 og jeg har ikke mulighed for at holde mere sommerferie. Derfor skal både far og mor arbejde imens ungerne er hjemme.

Og hvordan kommer det så lige til at fungere, tænker du måske.

Anders arbejder døgnvagter og har mellem 2-3 om ugen. Derfor er det muligt for os, at få mine møder og jobsøgningsaktiviteter passet ind de dage, hvor han er hjemme.

For selvom jeg jo, i princippet, går hjemme, så har jeg skam langt fra fri. Der skal stadig søges jobs på livet løs og eventuelt holdes møder med jobcenter og A-kasse. Og hvem ved. Måske er jeg heldig at få nogle uforpligtende jobsamtaler indenbord også. Og skulle noget af det falde en af de dage, hvor farmand er på vagt, så får vi også det til at lykkedes.

Jeg smutter altid på biblioteket for at søge job. Og det bliver jeg også nødt til de kommende uger, hvor ungerne er hjemme.

Det er til tider et større lingvistisk projekt, at få det hele til at gå op i en højere enhed, men det skal nu nok lykkedes, for det skal det bare.

Og når der så er tid til det, så skal der naturligvis hygges på livet løs med dagsture, udflugter, tid på terrassen og hvad vi nu ellers kan finde på. ☀️

Så nu vil jeg, efter at have søgt jobs, nyde en stille stund og finde noget frokost. Og spise min mad i fred og ro. For det er faktisk også en slags ferie i sig selv 😆

Hav en dejlig dag. 🙂

Afgørelsen…..

I onsdags afbrød jeg for en kort stund familieferien i Skagen, for at køre hjem til Silkeborg og overnatte, da jeg havde et vigtigt møde torsdag morgen kl. 8.00.

Et møde, jeg havde glædet mig meget til.

Mødet var en jobsamtale, hvorfor jeg synes, at det var enormt vigtigt at vise flaget uden at forsøge, at få det skubbet til om fredagen, således at vi alle kunne tage hjem torsdag i stedet for, at jeg skulle køre frem og tilbage.

Selvom det nu lød meget fristende, i stedet for at skulle køre den lange vej alene to gange og tage hjem igen om fredagen.

Alenetid

Men jeg vendte situationen til noget positivt, udover det åbenlyse, at jeg var blevet kaldt til samtale og brugte min tid fornuftigt. Jeg nød lidt alenetid uden unger, at jeg kun skulle tænke på mig selv og kunne få en hel nats søvn helt uden børn.

Og jeg nød faktisk både køretur og den sparsomme tid herhjemme, helt alene.

Men til trods for, at jeg havde muligheden for at få hele otte timers sammenhængende søvn, kunne jeg ikke falde i søvn. Både fordi jeg glædede mig til dagen efter men også på grund af varmen, som pludselig væltede ind over Danmark. Og vores soveværelse bliver simpelthen SÅ varmt, når solen står højt.

Men hvor om alting er, så fik jeg noget sammenhængende søvn og det var under alle omstændigheder både skønt og tiltrængt.

Mødet

Kl. 07.50 stod jeg klar i virksomhedens reception og var mere end klar til jobsamtalen.

Og det gik godt. Rigtig godt faktisk.

Jeg synes både, at der var kemi, at samtalen flød og at jeg leverede en god skriveprøve i form af en nyhed til et nyhedsbrev.

Jeg fik taget afsked og derefter gik ventetiden i gang. Allerede fredag ville jeg dog få svar på, om jeg var gået videre til anden samtalerunde i næste uge.

Mødet varede to timer og derefter trillede jeg tilbage til familien i Skagen og nød resten af vores ferie.

Fredag

Det er altid med en blanding af spænding og nervøsitet, at jeg venter et sådant opkald. Et opkald, der jo kan betyde en hel masse for vores lille familie og ikke mindst for mig.

En helt ny hverdag, hvor jeg endelig får lov til at bidrage, gøre brug af mine kompetencer og erfaringer, være en del af et større fællesskab og ikke mindst hive nogle moneters hjem og forsøde den, på nuværende tidspunkt, ret stramme økonomi. Så et job til mig vil gavne alle herhjemme.

Dagen gik og klokken nærmede sig lukketid for virksomheden. Jeg tænkte, om jeg måske havde hørt forkert i forhold til en tilbagemelding på min samtale og kæmpede med både sommerfugle, skepsis og en selvsikkerhed, som i takt med at timerne tikkede afsted, blev mere og mere begravet.

Afgørelsens time

Klokken nåede lige at passere 16 inden telefonen kimede.

Det var chefen. Mine hænder begyndte at ryste let og min mave knudrede sig sammen. Afgørelsens time var kommet.

Alle roserne flød igennem telefonen, men jeg kunne godt høre, at det i sidste ende ikke ville være det positive svar, som jeg havde håbet på og drømt om.

Du er desværre ikke gået videre til næste samtale.

BUM. Der var den. Afgørelsen. Dommen over min samtale.

Skuffelsen i min stemme var ikke til at skjule og jeg blev pludselig fåmælt og kunne ikke rigtig få fremstammet andet end at det var rigtig ærgerligt og nogle “nå ok”, “nej”, “ja” og andre en-stavelsesgloser.

Alligevel fandt jeg “overskud” nok til, at ønske chefen held og lykke i den videre færd men da jeg lagde på, stod tårerne på spring bag øjenlågene.

Slaget var tabt og jeg var endnu engang blevet afvist. På grund af manglende erfaring.

En erfaring, jeg umuligt kan tilegne mig, hvis ikke jeg får chancen for, at vise hvad jeg kan og videreudvikle mine kompetencer.

Fortvivlelse og afmagt

Denne gang stod jeg dog endnu mere fortvivlet tilbage, eftersom jeg fik ros for alt det, som jeg var sikker på, og som de også selv gav udtryk for, var de primære kompetencer de søgte. Men i stedet blev jeg valgt fra på noget, som for mig, ikke var blevet tydeliggjort, som en fremtrædende og vigtig erfaring. Derfor blev jeg ekstra ramt, da netop disse ord blev sagt. Hvorfor det ikke var mig, som var gået videre.

Og det er stadig den følelse, som jeg i dag sidder tilbage med. Fortvivlelse og afmagt. For det var virkelig en spændende stilling og en helt enorm fantastisk virksomhed, som jeg meget gerne vil arbejde i.

Men sådan skulle det ikke gå. I hvert fald ikke denne gang.

Det vigtigste for mig er til gengæld lige nu, at jeg ved, at jeg gjorde mit aller bedste og at det, i princippet, var godt nok. Bare ikke godt nok til at slå en anden, eller to, af pinden.

Jeg har ikke tabt modet på, at finde et dejligt, spændende og udfordrende job med skønne kolleger i en fantastisk virksomhed, men jeg skal lige sunde mig over dette afslag. For hånden på hjertet, så var jeg 99% sikker på, at jeg ville gå videre.

Men karma er en lort og jeg må ligge min selvsikkerhed lidt mere på hylden næste gangjeg skal vente på sådan et opkald. Også selvom jeg føler, at samtalen er gået godt.

For det var den virkelig også her. Alt var godt. På nær min manglende erfaring på ét bestemt område.

Sådan kan det gå.

Jeg er glad for, at jeg har en hel uges ferie mere til at sunde mig lidt mere så jeg med fornyet job jagts energi kan vende tilbage og, forhåbentligt, finde et andet drømmejob i en virksomhed, som kan gøre brug af mine kvalifikationer og erfaringer, og som kan se lyset i mig.

Kryds fingre for, at det snart lykkedes for mig. 🤞🏻For jeg ønsker virkelig at blive en del af arbejdsmarkedet igen, komme ud og få nye erhvervsmæssige og personlige oplevelser og erfaringer og at dygtiggøre mig endnu mere.

Jeg drømmer om, at være med til at bidrage på flere måder. 🙏🏻

Så har du jobbet, hvor du tænker, at det kunne være lige mig eller at jeg vil passe lige ind hos dig eller nogen du kender, så tøv ikke med at sende mig en mail.

Det kan du gøre lige her: line_melgaard@hotmail.com

Eller smid en besked på Facebook eller Instagram. Eller send en brevdue. 🕊️ Jeg tager imod med kyshånd 🙏🏻

Jeg er SÅ klar til at komme ud og jobbe. 🙂

På forhånd tak for hjælpen. 🙏🏻

Hav lige en dejlig lørdag aften.🙂☀️

Midlertidig afbrudt ferie

Vi holder jo egentlig ferie i Skagen i denne uge og skal først hjem fredag.

Jeg er dog imidlertid kørt hjem til Silkeborg her til aften, da jeg har et meget vigtigt møde her i byen allerede kl. 8 i morgen tidlig.

Beslutningen om, at jeg skulle køre hjem er en beslutning vi har truffet i fællesskab, for vores fælles ferie bliver unægteligt brudt op, når jeg sådan smutter midt i isfest, udflugter og hyggelige aftener og overlader ungerne til Anders.

Men, vi håber begge to, at mødet i morgen kommer til at kaste positive og nye forandringer i vores lille familie af sig og vi valgte derfor, at jeg skulle køre hjem alene, for så og slutte mig til resten af familien igen i morgen først på eftermiddagen.

Og jo, det er da en lang køretur for et møde, men dette er et særdeles vigtigt et af slagsen, som jeg slet ikke vil være foruden.

Og alternativet var, at vi allesammen sluttede første del af vores ferie her til eftermiddag og sammen kørte hjem. Men det ville betyde, at vores Skagenseventyr, for nu, ville blive forkortet med hele to døgn. Det synes vi nu alligevel ville være ærgerligt. Især nu, hvor ældste barnet ikke har talt om andet end ferie, siden vi for alvor begyndte at tælle ned, for en måneds tid siden.

Så, derfor blev dette valget og når jeg igen når toppen af Jylland i morgen, så har vi trods alt et helt døgn deroppe endnu og det skal nydes. Og inden jeg kommer har Anders og ungerne trods alt en hel formiddag til at hygge og lege.

Vi er på ferie på Skagen Strand Hotel og Feriecenter og det kan jeg varmt anbefale til både store og små. Der er flere legepladser, hoppepude, pool og vandrutchebane, fine lejligheder, minigolf, tennisbaner, basketbold baner, en junglesti, fodboldbaner, petanquebaner, en usandsynlig smuk natur, 800 meter til havet og kun 13 kilometer til Skagen.

Så der er noget for både børn, barnlige sjæle og dem, som er pjattede med en aktiv ferie. Vi er i hvert fald vilde med stedet og kommer meget gerne igen.

Fredag eftermiddag vender vi så allesammen snuderne hjemad igen og skal nyde et par dage herhjemme, inden den igen står på sommerhus fra søndag.

Havde ferierne kunnet overlappe hinanden havde det været at foretække, men sådan skulle det nu engang ikke lige være.

Og mon ikke også ungerne bliver glade for at se deres legetøj og igen være i vante rammer et par dage, inden vi fortsætter vores ferieeventyr ud i det danske land.

Jeg håber, at i alle nyder de usandsynligt dejlige sommerdage- og aftener og får drukket et glas koldt rosé eller to.

Hav en super dejlig aften, nu vil jeg snart kaste mig i kassen og lade op til i morgen.

Jeg lover at afsløre endnu mere, når der er nyt 🙂

Sov godt 🙂

Et års fødselsdag

I går fik den fuld smadder på prinsessefronten herhjemme.

Noget vi ellers ikke gør os så meget i, men når der skal være fest, så lad der være fest. Og det var der. I hele to dage.

I går fejrede vi nemlig et års fødselsdag for yngste ynglet. ET ÅR! Jesus! Heldigvis er jeg jo ikke blevet et år ældre!!!

Et års fødselsdagen er bare noget helt specielt. I hvert fald for mig. Den aller første fødselsdag. Ja ok, ser man bort fra selve fødsels dagen. Det er bare stort at se sine børn vokse og at kunne fejre det første år giver mig tårer i øjnene af lykke.

Tænk sig, at vores lille familie allerede har været sammen et helt år.

Et år, som både har været helt enormt hårdt med en pige, som endnu ikke sover igennem hver nat, et kejsersnit efterfulgt af tre ugers sommerferie med begge unger hjemme og en arbejdende mand. En egenrådig pige, som i perioder ikke har villet spise andet end mælk. Og helt sikkert flere hårde episoder, som jeg lykkeligt, for nu, har glemt.

Et år med bekymringer omkring, om vi nu fik givet begge unger lige meget og nok opmærksomhed, om yngste ynglet, som var ret lille ved fødslen, nu også ville kunne følge med i vækst og trivsel og om hun rent faktisk fik søvn nok. Ingen af vores unger har været fantastiske til at sove det første år. Men det er som om, at det vender her ved et-års alderen. Oh shit, jinxede jeg det nu igen?!

Men også et helt vildt skønt år, med en masse succesoplevelser blandt andet i form af, at overvinde frygten for at skulle putte to børn alene engang imellem og at det at være andengangsmor (og far) bare er langt lettere og mere roligt, end som førstegangsforældre. Det er som om, at alt er foregået i et lidt mere roligt tempo og at nervøsiteten er blevet afløst af “nåh ja, det ved vi god godt hvordan vi skal håndtere” følelsen. Og det har været fedt. At vi hviler meget mere i os selv her anden gang og ikke står på pinde, for at passe på i en sådan grad, at barnet nærmest ikke har fri bevægelse!

Og størst er glæden ved at se ungerne få mere og mere gavn og glæde af hinanden, at opleve kærligheden imellem dem og hvordan det langsomt bliver lettere og lettere med to børn, jo mere selvhjulpne de gradvist bliver. Det er en fryd at følge med i.

Det er som om, at kontrollen er blevet sluppet bare en smule mere, og at vi er blevet langt bedre til bare at nyde og at slappe af i forældrerollen og acceptere, at det vi gør er godt nok, og at det hele nok skal gå.

Prinsesse for en dag

I går var så dagen for yngste ynglets fødselsdag og der var dømt prinsessedag.

Til anledningen var hun iført et lyserødt tylskørt.

Der var lyserød kage både til fødselaren og gæsterne.

Et prinsessefødselsdagstog prydede bordet.

Og der var lyserøde balloner.

What’s not to love!

Dagen startede naturligvis med sang. Dog var det ikke muligt at vække hende, da hun mente, at det allerede var morgen 5.20! Det var vi andre ikke helt enige i. Men op det kom vi og vi fik sunget og viftet med flag.

Der var morgenhygge ved bordet og gaver og så stod den ellers på klargøring til gæsternes ankomst kl. 10.

Herhjemme er det, sikkert som hos mange andre, en tradition, at man på sin et års fødselsdag får sin egen kage og må lave et cake smash. Men vores lille pige var ikke vild med, at få kagesnask på fingrene. Det tog hende noget tid, at få smagt på kagen og føle, at det var sjovt at smaske rundt i.

Og så var der kagen til de voksne. Her smider jeg lige Hr. Jante væk. For hold nu kaje, hvor var det en lækker sag, jeg der havde fået bikset sammen! Flere af gæsterne sagde endda, at det var den bedste kage, de nogensinde havde smagt! Well, that’s all I need to hear!

Og den VAR lækker. Jeg havde i bedste bagedyst stil kastet mig ud i noget, som jeg aldrig havde prøvet før. En lagkage med mousser i! Og så er det jo helt enormt dejligt, når det lykkedes. Og pæn blev den også, hvis jeg selv skal sige det 😉

Alt i alt, var det nogle skønne dage med dejlige gæster og gode gaver.

Men, nu er det, heldigvis,også slut med fødselsdage for et stykke tid. Vi har også præsteret at holde 7!!!! på bare 1,5 måned! Næste år, slår vi yngste ynglets og min sammen. Det bliver for mange fødselsdage på så kort tid, når man skal holde to hver gang.

I år var det dog vigtigt for os, at hun fik sin egen fest. For et års fødselsdag er en stor dag.

Et år…. Jeg fatter det stadig ikke. Niv mig lige i armen!

Her til aften, da jeg puttede begge unger i vores seng, blev jeg overvældet af lykkefølelse. For hold nu op, hvor føler jeg mig helt vildt rig over, hvor jeg er i dag. To fuldstændig vanvittigt fantastiske unger. En vidunderlig kæreste. Skønne venner. En dejlig familie. Et fedt hus. Forhåbentligt snart et godt og spændende job og sommerferie lige om hjørnet.

Jeg er pjattet med det 🙏🏻❤️

God aften 🙂

Det rigtige valg

I går satte vi vores kryds. Et kryds, der for mig, var helt usædvanligt svært at sætte denne gang.

Fra da jeg startede med at kunne stemme og til nu har mit kryds bevæget sig en del rundt på listen. Jeg startede faktisk i den ene ende som 18 årig og er nu endt i den anden. Ikke fra den ene radikale yderlighed til den anden, men jeg har krydset midten.

Og ved netop dette valg, har det betydet ekstra meget for mig, at skulle sætte mit kryds og ikke mindst, at sætte det rigtigt.

Jeg har funderet lidt over, hvorfor mit kryds har rykket sig igennem årene og jeg er nået frem til, at det er sket i takt med, at jeg har gennemgået forskellige livsfaser og været i en ny fase af mit liv, hver gang jeg har stemt.

Derfor har mit kryds også flyttet sig, netop fordi der er mange parametre, som spiller ind jo mere “voksen” man bliver. Det har der i hvert fald været hos mig.

Første gang jeg stemte var jeg lige fyldt 18 og denne gang er jeg 35. En aldersforskel på 17 år, som afspejler hvor jeg har været i mit liv de givne år, hvor jeg har skulle placere mit kryds.

Som 18 årig var jeg ikke helt klar over, hvad min stemme egentlig betød ej heller hvorfor jeg skulle stemme på de givne partier. Jo jo, vi havde da snakket om det i timerne på gymnasiet, men derfra til at kunne stå 100 procent inde for mit valg og begrunde det med velovervejede svar, var der lang vej.

Derfor lod jeg mig inspirere af min omgangskreds og hvad jeg følte man “burde” stemme. Det ville jo være et kæmpe nederlag at blive set skævt til, hvis jeg havde stemt anderledes end flertallet. Oh the joy of being young and ignorant.

Siden da, er der løbet meget vand i åen og med to børn, et hus og et helt andet liv end for 17 år siden, er jeg blevet lidt klogere på, hvor mine værdier ligger og hvad jeg mener er vigtigt for os, både som familie og som land.

De vigtigste fire

I denne valgkamp har det været vigtigt for mig, at der fremadrettet bliver taget langt bedre hånd om vores børn, ældre og patienter. Forholdene i vores institutioner, på plejehjem og sygehuse er uholdbare og tæt ved umenneskelige for både børn, voksne, de ældre og patienterne. I forhold til problematikken i institutionerne, er jeg ikke sikker på, at minimumsnormeringer er vejen frem. Måske er en bedre løsning, at pengene følger barnet. Og hvem ved, måske er der en endnu bedre løsning. Lige præcis der, skal jeg ikke gøre mig for klog. Det vigtige er i hvert fald, at kommunerne får flere penge og både kan ansætte flere varme hænder både i institutionerne, i ældreplejen og på vores sygehuse, således at de få der på nuværende tidspunkt er i systemet ikke skal løbe så hurtigt, som de gør i dag og at børn, ældre og patienter, får den nødvendige opmærksomhed, hjælp, vejledning, behandling og omsorg, som de har brug for. 👶🏻👵🏻👩🏻‍⚕️

Derudover mener jeg, at vi skal tage os bedre af vores flygtninge og give dem bedre muligheder inden vi tager imod en masse nye, som vi formegentlig ikke har mulighed for at give et ordentligt og værdigt liv. Endnu. Jeg mener, at der skal være plads til alle dem, som gerne vil være i- og har brug for at komme til vores lille land, men at det også er vigtigt, at vi tænker os om før vi åbner vores grænser for alle. Trygheden er vigtig, men det er endnu vigtigere, at hjælpe dem, som har allermest brug for det og som flygter fra umenneskelige vilkår. De løber jo ikke for livet for sjov skyld eller forlader deres hjem fordi de har lyst, men af absolut nød! De mennesker, er vi nødt til at hjælpe. Om de så skal blive her eller tilbage til deres hjemland, når det igen er muligt, synes jeg ikke bare, at man kan svare ja eller nej til. Det er et nuanceret spørgsmål, som skal vurderes ud fra hver enkel person og ikke overordnet. 🤗

Økonomi spiller, naturligvis, også ind. Jeg synes det er vigtigt, at det stadig skal være sjovt at gå på arbejde og føle, at man rent faktisk får noget for al den tid og energi, man ligger i sit arbejde. Derudover ønsker jeg, at det på et tidspunkt bliver muligt for alle at køre i langt sikrere og miljøvenlige biler. Børnechecken synes jeg er helt fin, som den er og herhjemme bliver den værdsat meget højt. Det er dejligt, at kunne få økonomisk hjælp til de her dyre unger, som vi nu engang har valgt at berige vores liv med.
Samtidig er det også helt uhyre vigtigt, at vi får bevaret vores velfærdsstat, således at alle har mulighed for at komme gratis til lægen eller på sygehuset, når der er brug for det. 💰

Derudover er miljøet jo en evig kilde til dårlig samvittighed og jeg ved, at vi i lille Danmark heldigvis allerede er godt på vej. Og med vores enorme fokus på netop miljøet, er jeg sikker på, at vi nok skal nå endnu længere på netop dette område. Det er jeg faktisk ikke så bange for. Med diverse vindmølleparker og formegentlig flere i vente, et større indtog af elbiler, en øget bevidsthed omkring plastik og andet skrald i naturen og vores forbrug af co2 er jeg slet ikke i tvivl om, at vi nok skal nå langt. 🍀

Og med disse lidt modstridende ønske scenarier, har jeg haft rigtig svært ved, at finde et parti, som jeg er hundrede procent enig med. Men sådan er det vel for os alle? Jeg nåede trods alt frem til det parti, som jeg mener imødekommer mine mærkesager bedst muligt. Og jeg fik sat mit kryds.

Og selvom jeg ikke har opnået hundrede procent enighed med noget som helst parti, nåede jeg alligevel at sætte mig ret grundigt ind i, hvem som bedst dækker mine mærkesager og som jeg kunne stå inde for at sende i regeringen eller give mandater som opposition og derved, forhåbentlig få indflydelse på, hvordan fremtiden skal tegnes i vores lille land.

Demokratiet har talt, vi skifter til en rød regering med frøken Frederiksen i spidsen. Jeg er spændt på, hvad den kommende regering kommer til at prioritere, for let’s face it, heller ikke denne regering kommer igennem med alle deres valgløfter. Det gør ingen regeringer.

Jeg håber, at i alle havde en dejlig valg-, Grundlovs-, og Farsdag derude og at i føler, at i fik sat krydset det rigtige sted.🤞🏻

Jeg føler i hvert fald, at jeg fik valgt rigtigt. ✖️

God aften 🙂

Sådan sluttede vores dag i går. Helt perfekt🙂

MANDAG, HURRA!

Ferie med små børn er ikke ferie! BUM

I hvert fald ikke i på den der: kom-lad-os-slappe-af-ligge-i-solen-og-læse-en-bog- agtige måde, som før vi fik børn.

Så jeg er faktisk lidt lettet over, at det atter er mandag og ungerne kan komme afsted i institution, så det ikke kun er kæresten og mig, der skal underholde vores yngel! For det er dæleme krævende!

For ferie med små børn er på ingen måde afslappende. I hvert fald ikke så længe de er vågne!

Hver gang vi har fri, så er jeg nærmest mere træt efter ferien, end før vi fik ferie. For selv et par fridage i streg som den netop forlængede weekend bød på, giver mig nærmest stress.

Bevares, jeg ELSKER mine børn og jeg ELSKER at være sammen med dem. Når alt ikke behøves foregå nærmest i løb og der er plads til afslapning og afkobling.

Ældstebarnet på fire år har så meget krudt i rumpetten, at der gerne skal ske noget HELE tiden! Det er kedeligt at sidde stille, når man ikke skal i børnehave.

Yngste ynglet er lidt lettere at have med at gøre endnu, selvom et barn på lige knap et år, som kravler flittigt afsted i meget høj fart, også kan få svedet frem på panden.

Og jo jo, jeg ved godt, at det er sundt at børn keder sig. Det er bare ikke sundt for hverken mine ører eller mit hoved at høre på pyller og klynk hele tiden!

Men det er som om, at ældste barnet nogle gange bare ikke kan køres træt, lige meget hvor mange kilometer han har cyklet, løbet, hoppet eller kravlet på en dag og hvor mange indtryk han har fået indenbords! Det er som om, at det aldrig stopper.

Det vil sige, det gør det, når vi når aften tid og vi har fået forklaret, at NU sker der altså ikke mere den dag. Så er det som om, at der kommer en hvilepuls på barnet, og der kan slappes af. Kroppen bliver nærmest helt tung og ugidelig og en film er endelig en fin beskæftigelse. Her kan vi alle langt bedre være med.

Fire dages fri!

De sidste fire dage har vi nærmest ikke siddet i vores sofa.

Vi vidste på forhånd godt, at vi var nødt til at komme ud af huset og lave NOGET! Men hvad!

Allerede onsdag aften allierede vi os med et hold venner til om torsdagen. Ældstebarnet havde længe spurgt efter netop deres børn og det var også længe siden, at vi sidst havde set hinanden hele flokken.

Så da torsdag morgen op randt fandt vi på, at vi skulle en tur i Kattegatcentret. Det stod ned i stænger, så vi var nødt til at finde på en indendørsaktivitet da ikke alle gør sig særlig godt i regntøj og dertilhørende kravleposition. Det ville nu engang være lidt lettere at finde på noget, som vi alle kunne deltage i.

Og så havde ældstebarnet ikke snakket om andet end hajer i meget lang tid! Så afsted med os.

Jeg har seriøst stort set ingen billeder fra Kattegatcentret!

Kattegatcentret er et dejligt sted for både store og små. Især i regnvejr. Bare ikke når resten af Danmark også valfarter dertil lige netop den selv samme dag. Nogle steder var det næsten ikke til at komme hverken frem eller tilbage og de tidsbestemte aktiviteter i dagens løb måtte vi gå glip af, fordi vi simpelthen ikke kunne få en plads, så vi kunne se, hvad der foregik.

Efter 2,5 time gav vi op og fandt på en ny destination.

Vaffelbageriet i Fjellerup Strand blev det. Og hold nu op nogle is de der får langet over disken til nærmest ingen penge. Lykken var gjort og på vej hjem derfra fik ungerne og mor her sig en tiltrængt lur.

Vel hjemme i Silkeborg igen legede ungerne videre og de voksne fik bikset noget aftensmad sammen.

Fredag

Fredagen stod igen på leg fra morgen til aften, ligeledes med det samme hold venner og deres børn.

Desværre fandt ungerne en skål med slik, som ingen opdagede, at de var gået ombord i, før det var for sent! DUMT.

Tre styk sukkerfyldte krudtmåse gav den efterfølgende gas og vi var alle ved at blive fuldstændig vanvittige. Støj niveauet mindede mest af alt om en god fodboldkamp i Parken blandet med skrig og skrål fra forlystelserne i Tivoli! Der var FULD knald på!

Heldigvis tilsmilede solen os denne dag og ungerne kunne brænde krudt af udenfor. Det hjalp. En lille smule!

De store børn var ude at sejle med de voksne drenge

Lørdag og alenemor

Lørdag bød igen på leg for ældstebarnet og vores venners yngste, så der var dømt drengeleg for fuld udblæsning. Skønt, at have venner, som gider ens børn også selvom forældrene ikke er med. Kæresten var på arbejde, så vores kammerat tog begge drenge selv.

Imens tog både de smånog store tøser på tur ind i byen for at vindues shoppe og hygge. Det var tiltrængt. Og langt mere roligt end de foregående dage.

Vi deltog også i et event hos Laura Thomsen Luxury hvor Mascha Vang var lykkens gudinde og trak lod om en masse gaver. Vi vandt desværre ikke.

Så da vi splittede op hen på eftermiddagen var jeg alene med ungerne. Og selvom ældstebarnet havde krudtet rundt det meste af dagen sammen med vores kammerat og deres søn, så var det, ifølge ham, bare slet ikke OK, da legeaftalen sluttede og vi skulle hjem.

Heldigvis accepterede han, at det nu var enten lege- eller skærm tid og vi fik sat en film på, så der var lidt mere ro på.

Dejligt!

Disse dage, hvor jeg er alene med ungerne, imens farmand jobber, er det så dejligt, når vi kan lave noget sammen med andre. Så går dagen lidt mere smertefrit og også hurtigere, end de dage, hvor vi er alene og intet skal.

Og selvom jeg nyder de dage, hvor vi intet skal, så er det bare ikke helt nok, til en fire-årig med krudt i måsen.

Heldigvis var begge unger helt vildt trætte lørdag aften og jeg havde “fri” allerede ved en 19.30 tiden og dermed masser af tid til afslapning.

Skønt og tiltrængt.

Søndag – stilledag….

Eller, i hvert fald en mere stille dag end de tre foregående.

Ældstebarnet glædede sig til at se sin far igen og til, at de skulle være sammen.

Heldigvis tillod vejret endnu en dag med udendørs hygge og der blev både cyklet, vasket båd og leget udenfor.

Det blev også til et smut på Burger King, for der er et lille legeområde, hvor ældstebarnet kunne få brændt endnu mere krudt af. Det er nu en god måde, at få aktiveret sine børn, samtidig med at man som forældre kan sidde og slappe lidt af. Win-win!

Og da vi kom hjem igen var der endelig plads til lidt mere stille leg og afslapning.

Is på terrassen

Da ungerne var puttet, godt trætte, ovenpå fire begivenhedsrige dage, lod far og mor sig dumpe ned i havemøblerne på terrassen og nød de sidste solstråler inden vi, i fred og ro, kunne indtage vores aftensmad.

Det blev en rigtig god afslutning på fire meget hektiske dage.

Og selvom det har været ben hårdt, så har det også været skønt, at være så meget sammen med vores krudtrøve.

Og inden længe skal vi være meget mere sammen i døgndrift, vi skal nemlig på ferie. Det har vi en dreng, der glæder sig helt enormt meget til. For som han siger, så glæder han sig til, at vi bare allesammen skal være sammen. Århhh, lige i hjertet.❤️

Han er nu god, ham vores fire-årige energibundt.

Så selvom ferie med små børn ikke er ferie, som i tiden før børn og som jeg godt kan længes efter en gang imellem, så vil jeg ikke undvære et eneste øjeblik med vores to guldklumper.

For det her er den form for ferie vi selv har valgt, ved at få børn. Og jeg ELSKER det også selvom det er hårdt. Jeg elsker i særdeleshed at se, hvor meget ældstebarnet bare NYDER at være sammen med os og at få en masse nye oplevelser sammen som familie. Han tager det hele ind og storelsker det. Så er det hele umagen værd, at give sine børn nogle nye og fantastiske oplevelser.

Jeg glæder mig til, at vi inden længe drager afsted og til at vi bare være sammen. Vi skal i sommerhus og bare hygge. Gå ture ved vandet, spise is, svømme i poolen, lege på legepladserne og lege i sommerhuset.

Det bliver fantastisk.

Jeg håber, at i har nydt jeres forlængede weekend og er klar på flere helligdage både denne og næste uge. Jeg krydser fingre for, at i får nogle dejlige dage uden alt for meget, i skal nå 🙂

Rigtig god mandag 🙂

Bare rolig, jeg er ikke røget i Roséen i dag. Dette er fra fredag aften 🙂✌🏻

At slippe kontrollen

Jeg har altid været en kontrolfreak, grænsende til det hysteriske, på nogle punkter.

Og efter jeg har fået børn, har jeg virkelig været på nippet til at nå helt derud på stress tærsklen, hvor det ikke længere er sundt på nogen som helst måde, for at få det hele til t hl ge sammen. Ja endda helt derud, hvor min krop har sagt fra med tydelige signaler, som ikke skal overhøres.Og jeg har lyttet. For jeg ved, hvor det ellers kan ende.

Grundet renovering af vores hus og have og at kæresten har været primus motor, og en særdeles dygtig og skide sej en af slagsen, på den del har jeg stået for det meste indvendigt i kahytten. Og også i perioder begge unger.

Og jeg har, sammen med alt alt ALT for lidt og usammenhængende søvn i meget meget lang tid, kørt mig selv helt enormt hårdt for at nå alt det, som jeg har ment og følt var nødvendigt, for at vores husholdning kunne nå sammen. Og samtidig har jeg kæmpet med, at opnå et ønske om, at kunne nå dertil, hvor jeg kunne skyde en hvid pil efter den evigt dårlige samvittighed, som alt for ofte toner sig op over de altoverskyggende “ikke lige nu” og “jeg skal lige” floskler, som er blevet fyret afsted mod ældste barnet. En evigt dårlig samvittighed overfor mine børn og det manglende nærvær jeg hele tiden har følt, har haltet bagefter.

Og med kontrolfreak mener jeg med alt fra rengøringsvanvid, kalenderplanlægning og at holde hundrede procent styr på samme, give ungerne korte dage og overholde de 30 timer de er tilmeldt institutionen til punkt og prikke, at få nok sund mad, at der er styr på økonomien, at ungerne har tøj på, som ikke er snavset og passer sammen….Ja, jeg kunne blive ved.

Der er nok at bekymre sig om og skulle holde styr på i en familie på fire. Og så endda med små krapyler, som ikke bare passer sig selv. Og det skal de skisme heller ikke.

Nye tider og nye tiltag

Men al den hverdags stress har jeg valgt at tage op til revision. Livet er for kort til at løbe så stærkt, at hverken hoved eller krop kan følge med og jeg føler, at jeg er ved at nå i mål.

Bevares, der er stadig tusind ting, som jeg gerne vil have sat ind som fast inventar i min hverdag. Både lid større “projekter” men så sandelig også meget mindre ting, som jeg bare er så dårlig til at huske HVER dag.

Af de større projekter vil jeg gerne have indført daglig motion. Altså mere end den motion jeg får ved alle de daglige gøremål. Jeg vil gerne være bedre til at slippe vasketøjet og gå en tur i skoven i stedet. Få renset hovedet, klaret tankerne og bare være. Det skulle være så sundt, siger de kloge. 🙂

Vi har masser af muligheder for at nyde naturen her hos os, for vi bor lige midt i den.

Derudover vil jeg gerne have indført, at vi hver eftermiddag, når ungerne er hentet leger i minimum en halv time alle sammen. Altså dem som er hjemme. Ned på gulvet, i børnehøjde og med det som de nu engang finder frem. Og det uden, at jeg begynder at rydde op midt i det hele og at gøre oprydning til en del af legen. Bare at være og nyde deres selskab inden der skal laves mad og alt muligt andet praktisk. Jeg ved det kan blive svært, for ældste barnet vil meget gerne bare slappe af med lidt skærmtid, når han kommer hjem efter en dag med fuld fart over feltet i nærmest samtlige timer, han er afsted. Men om ikke andet, så i hvert fald bare være sammen, sidde sammen og hygge os. På den ene eller anden måde, uden afbrydelser. En halv times kvalitets samvær.

Ældstebarnet har en fuldstændig fantastisk fantasi. Her er vi i Jurassic Park og han har bygget en hule, eller et udkigstårn, hvor vi kan gemme os for dinosaurerne. Jeg fik lov til at sidde i sofaen og ligge vores jungle tøj sammen. Win-win: kombineret leg og praktik 👍🏻

Af mindre ting vil jeg gerne blive bedre til at huske at tage mine daglige vitamin tilskud, huske yngste ynglets d-dråber og ældste barnets vitaminpille.

Eller at huske at hænge det forpulede vasketøj op, så det ikke skal have en tur mere i maskinen, fordi det lugter af muggen gnu efter en dag eller to i en lukket maskine!

Eller at være bedre til at huske at gøre noget godt for mig selv, kun fordi det er skønt. Om det er at drikke et glas rosé, smøre en nutalla mad, ligge en ansigtsmaske, høre lydbog, tage en lur eller at mødes med en veninde, så skal der være plads til i hvert fald én daglig god gerning i eget regi. I dag har jeg taget mig en ret så tiltrængt lur efter en temmelig dårlig nat!

Der skal ALTID være plads til Nutella 😋

Der er mange flere projekter på bedding og jeg øver mig i, at få dem indarbejdet uden at det skal give yderligere stress, men derimod give mere overskud på kontoen og et større frirum til leg, bare at være og at hygge. Og ikke mindst at få indkorporeret langt mere voksen tid, når ungerne er puttet, så det hele ikke går op i praktiske gøremål. Heldigvis er vi inde i en rigtig god stime, hvor vi får set en masse gode film hånd i hånd i sofaen. ❤️ Jeg er pjattet med det.

Tid til eftertanke

Og i takt med, at jeg er blevet mor til to og efterhånden har gået hjemme i over et år, kan jeg mærke, at behovet for, at have styr på ALT er ved at ebbe ud. Jeg føler, nu hvor jeg har tid til at tænke mere på mig selv uden konstance at blive afbrudt af et barn, at jeg er ved at finde tilbage til mig. Dermed ikke ment, at jeg ikke hele tiden har været mig, men en Line, som hviler mere i mig selv, som har det OK med, ikke hele tiden at vide hvad der skal ske og som rent faktisk ikke har behov for, at have styr på alt hele tiden.

At blive mor til to, har gjort et eller andet ved mig, som jeg endnu ikke helt selv har luret hvad er, men det føles skønt. Og jeg nyder det.

Jeg har haft brug for, at være “alene” og mærke efter hvad det er JEG gerne vil og hvad JEG har behov for og det priser jeg mig lykkelig for er muligt, imens ungerne er i institution. I de timer skal jeg ikke være mor som førsteprioritet. I stedet har jeg rent faktisk tid til bare at sidde og kigge ud af vinduet og se bladene på træerne pible frem eller på terrassen og høre fuglene fløjte uden at jeg skal servicere og tage hensyn til andre end mig selv. I hvert fald lige i de øjeblikke inden vaskemaskinens stilhed fortæller mig at tøjet skal hænges op eller at opvaskemaskinens insisterede hylen fortæller mig at servicen er klar til at blive stillet på plads. Men det render jo ingen steder. Det skal jeg også huske.

Der er virkelig alle muligheder for at tanke ny energi på vores dejlige terrasse.

Men alt i alt er jeg blevet langt bedre til at slappe mere af og NYDE. Bare nyde nuet og være taknemmelig over det, som livet byder mig. Og det er slet ikke så ringe.

At slippe kontrollen

Jeg har sluppet kontrollen, eller jeg bliver i hvert fald bedre og bedre til det og det er fannerme rart!

Jeg gør ikke rent hver eneste dag mere. Støvsugeren bliver kun fundet frem i det daglige, hvis der er fare for, at yngste ynglet kan finde fristelser på gulvet, som ikke skal indenbords eller hvis der er decideret beskidt. Og gulvet bliver kun vasket en gang om ugen, medmindre der er slæbt mudder med ind eller spildt klistret saftevand.

Jeg har ikke styr på, hvad vi alle skal hele tiden og laaangt ud i fremtiden. Det har jeg ladet telefonen og kalenderen i papirudgave om at tage sig af. Vi skal nemlig nok nå det.

Ungerne har nogenlunde 30 timer pr. uge plus minus og de får helt korte dage eller sågar fridage når JEG eller vi har overskud til det. De elsker deres institutioner og de har i forvejen ikke ret lange dage, så de lider ingen last og har ligeledes godt af, at komme op og lege med nogle andre børn og blive udfordret på helt andre måde, end vi kan tilbyde herhjemme. Jeg elsker deres børnehave og vuggestue og er pjattet med de fantastiske voksne, som tager sig af dem imens de er afsted. Vi er, gud ske lov, nogle af dem, som har kærlige, omsorgsfulde, dygtige og fantastiske pædagoger, som virkelig vil ungerne det bedste. Her er ikke spor af omsorgssvigt. HELDIGVIS!🙏🏻

Derudover får vi som regel noget sundt at spise hver dag i form af noget grønt eller frugt, men nogle gange glipper det da også flere dage i træk. Og sådan er det. Vi prioriterer tiden sammen højere og kommer nogle gange derfor først i gang med maden, eller at snakke om hvad vi skal have lidt sent og så er en rugbrød eller havregrød også en fin løsning! Nogle gange gider ældste barnet ikke engang at have andet end rugbrød og fred være med det. Jeg ved, at de heldigvis bliver godt dækket ind i deres institutioner, så den dårlige samvittighed tager sjældent helt over her.

For tiden øver vi os i at spise mere kødfrit og meget mere grønt. Det er voldsomt lækkert.

Med hensyn til økonomien er der fint styr på den og lige på netop dette område, er det vigtigt for mig, at det ikke stikker af. Vi går gerne med livrem og seler når det handler om penge, for ingen af os sover godt, hvis ikke der er styr på det. Vi er bare ikke nede med røde tal. Så selvom én løn og en dagpenge indkomst ikke giver et liv i sus og dus, så mangler vi ikke noget. Vi er ret så fornuftige når det kommer til penge og det tør jeg godt at sige med stolthed i stemmen.

Og det rene tøj er der også godt styr på. Jeg når det jeg når og skal man i kælderen for at finde det rene tøj på tørresnoren eller i tørretumbleren, så er det sådan det er. Det er ikke altid, at det når at blive lagt sammen og på plads førend det skal i brug og til tider står det rene tøj pænt i vasketøjskurven i stuen et par dage og det er sgu OK. Så længe der er noget at tage på! Right?

Oh well…

Og så er jeg i min selvransagelse også nået frem til, at det altså også er OK både at ordne praktiske gøremål imens ungerne er vågne og at lade det sejle engang imellem. Vi når jo det hele alligevel på et eller andet tidspunkt.

Livet er i hvert fald for kort til stress og jag og at rende rundt som en høne uden hoved og banke ind i alting i stedet for, at lære at slappe lidt mere af.

Jeg ved det er langt lettere sagt end gjort. Jeg taler nu engang af bitter erfaring.

Men jeg har sluppet kontrollen, for nu om ikke andet, og det føles helt vidunderligt og ret så befriende.

Det skal nok blive godt det her. Det er jeg helt sikker på. Så længe vi har hinanden og uanede mængder af kærlighed, så skal det nok gå. Og lige dér føler jeg mig ret så beriget. ❤️

Wish me luck. 🤞🏻

Fix it up!

Jeg havde glædet mig som et lille barn til juleaften til denne dag.

Onsdag d. 22 maj skulle slaget stå. Et slag som længe havde været under overvejelse, men som jeg nu endegyldigt havde valgt at tage.

Slaget om mine bryn!

Sådan så jeg og mine bryn ud lige før behandlingen

Frida, som jeg kender hjemme fra Silkeborg, havde i længere tid rådgivet mig omkring mine muligheder, for at få mine bryn fixet og dermed undgå, at skulle tegne dem op hver eneste dag.

Og i sin egenskab af kosmetolog, lytter jeg gerne til Frida. Hun har før haft mig under kærlig behandling, så jeg var helt tryg ved, at hun igen skulle have mig på sin briks. Derfor var det også naturligt for mig, at vælge at få min behandling hos Helle Thorup City Spa, hvor Frida arbejder. Og jeg blev ikke skuffet.

Valget faldt på powder brows, da det er den mest “naturlige” overgang fra selv at tegne brynene op, til at opnå en mere permanent løsning, uden at det er permanent make up. (Du kan læse mere om behandlingen og klinikken lige her)

Sommerfugle i Smilets By

Jeg startede dagen i Aarhus ud med en solid frokost på Street Food sammen med en god veninde. Der har jeg aldrig været og det er da en kæmpe fejl. Der må jeg helt sikkert hen igen.

Aftalen med Frida var kl. 15.00 og da jeg efter et par dejlige timers hygge i Smilets By gik jeg med baskende sommerfugle mod Frederiksgade og klinikken.

Da jeg trådte ind i klinikken tog sommerfuglene for alvor over og jeg lod mig trygt føre ovenpå af Frida, hvor behandlingen skulle foregå. Jeg tog plads i et fint venteværelse med både lidt godt til maven og ganen og fik ellers samlet mig lidt, imens jeg ventede på, at det blev min tur.

Kl. 15.00 hentede Frida mig og vi gik ind i det lille og hyggelige lokale, hvor behandlingen skulle foregå. Jeg lagde mig til rette på den bløde briks og så gik vi ellers i gang.

Jeg startede ud med, at få lidt bedøvende creme på begge øjenbryn og derefter gik Frida i gang med, at tegne mine bryn op med en blyant, så jeg selv kunne se, hvordan hun synes formen på mine bryn skulle være. Det var lige i skabet.

Og så kom vi til det, som jeg havde været mest spændt på. Selve “tatoveringen” af mine bryn.

Ved powder brows fyldes der farve i det øverste lag af huden, hvilket gør, at farven gradvist forsvinder, hvis ikke den vedligeholdes en gang om året. Et såkaldt brush up. Dermed er behandlingen heller ikke permanent og skulle man gå hen og fortryde behandlingen, kan man altså “nøjes med” at have farve i brynene et lille års tid.

Frida er dygtig, så hun havde selvfølgelig oplyst mig om, at det godt kunne gøre lidt ondt. Men jeg blev glædeligt overrasket. For da hun gik i gang kunne jeg slet ikke mærke andet, end en summen imod min hud.

Gradvist, som bedøvelsen gik mere i sig selv begyndte det imidlertid at nive noget mere, men ligefrem ondt, vil jeg ikke sige, at det gør. Jovist, man kan godt mærke, at man bliver stukket lidt i, hvis man kan kalde det det, men det er ikke ulideligt.

Da det ene bryn havde fået første tur med farvenålen fik det en omgang bedøvelse mere, som fik lov at virke, imens det andet bryn fik første farvning. Så i alt to omgange farvning af hvert bryn i samme behandling, for at farven holder ordentligt.

Cirka halvvejs

Og sådan gik det til, at jeg efter to timers behandling blev to flotte nye powder brows rigere 🙂

Tiden efter

Her på tredjedagen kan jeg mærke, at der begynder at komme sår/skorpe på huden og jeg smører lystigt med det creme jeg fik med fra klinikken.

Alt i alt vil der gå imellem 7-10 dage, inden brynene er helet op og den overskydende farve er faldet af. Fra første behandling og indtil det første brush up skal der gå imellem 6-8 uger.

Ved det første brush up rettes brynenes form endeligt til og der fyldes mere farve i dem, hvis nødvendigt. Derefter skal der gå omkring et år, før næste brush up og sådan vil det fremadrettede forløb komme til at være med mine bryn. Alt afhængig af, hvor hurtigt farven falmer, naturligvis.

Derudover kan jeg, da jeg har helt lyse bryn, med fordel farve selve hårene, for at de får samme nuance som huden bag hårene. Dette må jeg imidlertid først gøre, når der er gået to uger efter behandling. Men det er helt sikkert målet med mine bryn, at få dem ensartet over hele linjen. Så om under to uger, når den overskydende farve er faldet af, kaster jeg mig over farvning af hårene.

Jeg GLÆDER mig til at se det mere færdige resultat og ikke mindst det endelige resultat om en tre måneders tid.

Det er en lidt langsommelig proces, men så skulle det også gerne sidde lige i skabet og jeg kan derefter nøjes med et årligt brush up og selv at farve mine brynhår. Det er da til at håndtere.

Glad og tilfreds

Og jeg er glad. Og meget tilfreds. Væk er den daglige tidsrøver og en masse bøvl med, at få brynene til at se bare nogenlunde ens ud.

Der er stor forskel fra før og efter behandlingen

Jeg kan allerede nu løfte sløret for, at jeg i dag kun bruger max fem minutter på at gøre mig klar inden jeg skal ud af døren i det daglige. Før jeg fik fixet brynene kunne det sagtens tage mig 30 minutter, hvis mine bryn drillede.

Jeg NYDER den ekstra frihed og ikke mindst al den overskydende tid, som jeg pludselig har fået forærende og jeg er så glad for, at jeg endelig tog det sidste skridt ud over rampen, som jeg så længe havde overvejet.

Så står du selv og overvejer at tage springet, så kan jeg kun sige GO GO GO.

Jeg giver Frida og Helle Thorup City Spa mine aller varmeste anbefalinger.

Jeg har lagt videoerne og billederne fra min behandling under højdepunkter på min Instagram profil, således at de altid er tilgængelige. 🙂

Følger du endnu ikke med derinde, så kan du finde min profil ved at skrive linemarikka i søgefeltet på Instagram eller du kan finde min profil ved at scrolle helt op i toppen på bloggen her.

Jeg håber du har lyst til at trykke “følg” derinde på Instagram 🙂

På snarligt gensyn.

God fredag og god weekend derude venner 🙂

Alenetid, drinks og veninder

Kunne jeg gå tilbage til mit 15 årige jeg og alle de bekymringer jeg havde dengang, (som jeg skrev om i indlægget her) ville jeg feje alle bekymringerne omkring veninder af banen.

Denne weekend har været fuldstændig fænomenal og i den grad tiltrængt. Normalt er jeg ikke ret god til at undvære mine unger, men denne gang gik det ret fint.

Og da jeg skulle have huset fuld af skønne kvinder lørdag aften, tog kæresten ungerne under armen og tøffede i sommerhus allerede fra fredag ved middagstid. Og bum, så var jeg helt uden kæreste og børn i to døgn!

Det er noget af det underrligste jeg har prøvet, efter jeg har fået børn. Altså følelsen jeg stod med i maven, da de kørte! Det var på en og samme tid helt vemodigt og også ret fantastisk! På den der:” Jeg har det HELE for mig selv, jeg skal kun tænke på mig selv, gøre det jeg har lyst til og jeg kan sove hele natten OG længe!” måde.

Så selvom jeg var ved at fælde et par tårer, da de trillede ud af indkørslen, så fandt jeg ret hurtigt ud af, at det faktisk var helt ok.

Det tog mig imidlertid ret lang tid at falde helt ned og ikke gå og lytte efter om nogen kaldte, havde brug for min hjælp eller skulle reddes fra at være ved at falde ned af sofaen eller andet. Og da roen endelig sænkede sig over mig, nød jeg det til fulde.

Jeg startede ud med, at tage høretelefoner på og tænde for Mofibo, så jeg kunne høre sidste afsnit af Jussi-Adler Olsens “Selfies” alt imens jeg fik ordnet den sidste rengøring og oprydning, således at jeg ikke havde alt for travlt lørdag formiddag. Det magtede jeg nemlig ikke. Jeg ville nyde dagen. Af samme grund havde jeg også brugt den foregående uge til at få ordnet alt det, som ordnes skal, når man får huset fuld af gæster.

Og i samme ombæring, havde jeg besluttet at bestille mad udefra til festen, da jeg simpelthen ikke gad at stå og lave mad hele dagen, men langt hellere ville hygge mig med de to tøser, som kom og gav en hånd med og drak lidt vin sammen med mig, inden de resterende gæster stødte til.

Da jeg havde fået gjort det sidste rent og bogen var slut, gik det op for mig, at jeg kun havde fået én banan i løbet af dagen og derfor var ret sulten. Og nu var jeg jo alene hjemme, og havde også glemt at købe ind til aftensmad til mig selv, så jeg endte med, at hente en pizza hos min lokale all time favorite pizza pusher. Her i Silkeborg er det Roma nede ved banegården. Jeg skal altid have en nr. 62 minus oksekød plus skinke. Jeg er en meatlover, når det kommer til pizza!

Så alt imens kæreste og unger indfandt sig i sommerhuset, fik jeg taget et langt bad helt uden afbrydelser, slappet af ovenpå en hård og stressende uge, spist pizza i fred og ro og uden at skulle dele den med yngste ynglet, tørre spildt saft op, skynde mig at spise på grund af trætte unger eller slås med ældste barnet om, at vi ikke ser iPad ved aftensmaden og jeg NØD det.

Derefter fandt jeg en rigtig tøsefilm, Morthers Day, som jeg sagtens kunne følge med i,samtidig med, at jeg også lige fik svaret på forskellige beskeder og fik hentet lidt slik i skabet. Da klokken var 21 var jeg så træt, at jeg overgav mig og trissede op i min seng, hvor jeg allerede gik kold kl. 21.30!

Drinks

Lørdag vågnede jeg naturligvis til sædvanlig tid kl. 05.45! Men fannerme nej, om det skulle ske, at jeg stod op på dette ukristelige tidspunkt, når jeg ingen unger havde hjemme. Og efter en times tid, vandt søvnen atter og jeg sov helt til 8.30. Jeg stod dog ikke ud af sengen før en times tid senere. Bare fordi jeg kunne! Og al den afslapning og ophold i min seng gjorde naturligvis, at jeg havde helt ondt i ryggen! Et problem jeg ikke er stødt på MEGET længe!

For søren så kan jeg godt mærke, at jeg ikke er vant til at sove særlig meget. Jeg var derfor også helt omtumlet. For så mange timer på langs og noget mere end en 4-5 timers søvn gør jo en helt kulret! På den gode måde.

Og tænk sig, at få lov til at vågne helt stille og roligt og uden, med det samme ungen åbner øjnene, at skulle være på og fluks skal sørge for morgenmad til den meget sultne og utålmodige fugleunge, der allerede sidder klar, med åben mund og hopper i sin trip trap stol!

Føj hvor jeg nød det. Efterfølgende havde jeg et par ærinder i henholdsvis Føtex, hvor der skulle afhentes friske flutes og i Ostebutikken, hvor jeg skulle hente aftenens menu: Tapas.

Kl. 17 ankom de resterende gæster og vi var i alt ni piger.

Velkomstdrinks, tapas, vin og efterfølgende kage var menuen.

Senere kom der snacks og drinks på bordet.

Snakken gik og der blev hygget, pjattet og grinet.

Jeg har de bedste veninder. Helt seriøst, de aller aller bedste. Vi savnede dog de resterende tøser, som desværre ikke kunne deltage i aftenens festivitas. Men jeg skal love for, at aftenen blev fantastisk og lige som jeg ønskede det. Jeg er stadig øm i mavemusklerne, af at have grinet så meget. 🙂

Det var SÅ dejligt og det er længe siden, at jeg har haft så sjov en aften.

Til sidst var vi fire piger tilbage og vi fik skruet op for musikken, dansede lidt og pludselig kom en lille butyr på tapetet. Og med lille, mener jeg lille. Eller kort, er måske et noget mere præcist ord. For fra vi kom ind til byen, til vi var hjemme igen, gik der en time! Det var en sjov time, men jeg kan også konstatere, at jeg med alderen er blevet endnu dårligere til at gå i byen, end jeg var i forvejen.

Jeg har ALTID været helt enormt ringe til at komme i byen, når jeg er til fest. Ofte er det så skide sjovt og hyggeligt hjemme i privaten og så er jeg ret dårlig til, at holde mig frisk nok til at jeg overhovedet kan overskue, at skulle videre. Og selvom jeg elsker at svinge træbenet, så er jeg sjældent med videre. Og nu, hvor jeg end ikke kan huske, hvornår jeg sidst var i byen, er jeg altså blevet endnu dårligere! Og det samme var de andre. Heldigvis. Eller, næsten alle de andre.

Men vi hyggede os den time. Og så kunne vi også konstatere, at vi enten var meget meget gamle, i forhold til klientellet vi passerede på gaden og alligevel var ret unge, i forhold til det resterende klientel, på det sted hvor vi endte. Men der var god musik, og det var hovedsagen.

Vel hjemme igen fik vi forsynet os med både vådt og tørt, for ingen af os magtede for mange tømmermænd dagen efter!

Søndag

Efter to-tre timers usammenhængende søvn gav jeg op kl. 06.45 og stod op!

Efter at have ryddet det sidste op fra aftenens strabadser, satte mig ud på terrassen og nød stilheden og den friske luft. Og for første gang længe nød jeg bare at sidde der og stirre ud i luften. Helt uden tømmermænd. Dog ret så træt.

Jeg savnede mine unger og min kæreste og glædede mig til, at de kom hjem, men nåede inden da, at hygge med pigerne over en omgang pommes fra den gyldne måge. Sådan en omgang salt og cola til morgenmad er ikke at kimse ad, efter en våd aften.

Og hvor var det fuldstændig fantastisk at se mine unger og min kæreste igen.

Og selvom alene- og venindetid er fuldstændig uvurderligt, så kan intet slå tiden sammen med min lille familie. Efter jeg er blevet mor, så har mine prioriteringer, naturligvis, også ændret sig og jeg vil ikke bytte min rolle som mor for noget som helst andet i hele verden. For mig er vores lille firkløver hele meningen med livet. 🍀

Veninder

Men, jeg har altså de bedste veninder. Og de gav mig lige præcis det energiboost, som jeg havde brug for. For det er hårdt at være mor og sådanne pauser er nødvendige for, at jeg kan være den bedste udgave af mig selv og både den mor og kæreste, jeg gerne vil være.

Jeg nød “bare” at være Line og veninde og ikke kun mor.

I min verden fylder mine veninder en rigtig stor del, for uden dem, ville jeg ikke være hel.

Jeg er så heldig, at have en god broget venindeflok, som er bygget op igennem hele mit liv. Min “ældste” veninde har været i mit liv i hele 33 år og sidenhen, er der støt kommet flere og flere til. Jeg er helt enormt taknemmelig over og priviligeret med, at have så loyale, fantastiske og helt igennem skønne kvinder i mit liv og den venindeflok, som jeg i dag har bygget op, betyder alverden for mig.

Og selvom jeg har en ret bred venindeflok, hvor nogle er tættere på mig end andre, så vil jeg ikke undvære en eneste af dem. De betyder hver især noget helt specielt for mig.

Jeg føler, at jeg kan være hundrede procent mig selv sammen med dem og det er dét der for mig gør, en ægte veninde. Og tænk sig, at jeg har været så heldig at finde sådan en samling kvinder.

Mit Girl Squad! ❤️✌🏻

Jeg kunne blive ved med, at tale om mine piger, men vil i stedet slutte af med et lille citat.

Billedet er lånt fra stilia.dk

God solskinsmandag og husk at prioritere både dig selv, din familie og dine veninder.

For dét er kærlighed ❤️