Hånden på hjertet

Hvis du nu skal være helt ærlig overfor dig selv. Ligge hånden på hjertet.

Er du så ovenud lykkelig og glad helt ind i hjertet 💯% af tiden, hvor du er sammen med dine børn?Rummer du altid dine børn uden filter og får du aldrig nok?

Bliver du aldrig udkørt, på den der”jeg er blevet kørt over af en helt ekstremt langsom bulldozer” måde?Og går du aldrig i seng kl. 19 fordi du bare ikke kan rumme mere af den dag og bare gerne vil sove?

Er det dig jeg beskriver? Så fortjener du en medalje! Eller også lyver du måske bare lidt overfor dig selv?

Hov, var jeg for grov der? 🤷🏼‍♀️

Efter jeg har gået hjemme i over halvandet (!!!!) år, (først med bækkenløsnig, så.på barsel og nu som jobsøgende) er jeg blevet ganske bevidst om mine følelser og behov og jeg forsøger at forstå og rumme dem.

Over en længere periode har jeg hver fredag eftermiddag nærmest set frem til mandag morgen, hvor ungerne igen skulle afsted og jeg har faktisk ikke orket at hente dem fra institution hver eftermiddag!

Jeg har haft brug for fred og ro og ikke at skulle være alt for alle andre. I hvert fald andre end mig selv.

Mor

Efter jeg er blevet mor, har jeg tilsidesat mig selv og mine egne behov i sådan en grad, at det har haft en negativ effekt på mig.

Min vigtigste rolle her i livet er hundrede procent at være mor, men jeg har nærmest glemt, at jeg også er andet end “bare” mor.

Den her følelse af faktisk ikke at kunne rumme mine børn, larmen der naturligt medfølger, skærpet alenetid og det at skulle være på hele freakin tiden, fordi der ALTID er noget, som lige skal ordnes, har ikke været god for mig, har virkelig ødelagt mig indeni og gjort mig nedtrykt.

For hvordan kan jeg da ikke glæde mig til at være sammen med mine børn? Hvordan kan jeg ikke magte at være mor og finde overskuddet? Især nu, hvor jeg jo “bare” går hjemme og rent faktisk har tid alene og for mig selv!

Men, jeg har glemt, at det også skal være sjovt både at være mor, kæreste og bare mig. Og det er jeg, heldigvis, blevet meget opmærksom på indenfor de seneste måneder. (Det kan du eksempelvis læse mere om her.)

Og det er virkelig virkelig godt for mig!

Men har du ikke en masse tid til dig selv?

Tænker du måske. Fordi jeg går hjemme!

I princippet jo, men i realiteten nej! Det er bestemt ikke lutter lagkage og happy go lucky at være hjemmegående. Specielt ikke, når det ikke er selvvalgt og jeg hver dag kæmper en kamp, for at komme videre karriemæssigt. Det er faktisk drøn hårdt og også et fuldtidsarbejde.

Jeg kunne vælge at tage mere mig-tid, men så er der så mange ting der sejler, at jeg konstant vil være bagefter med alle de huslige gøremål. Og det er en stress faktor for mig.

Jovist, jeg er, som jeg også tidligere har beskrevet, blevet langt bedre til at tilvælge mig selv og gøre flere gode ting for mig selv fremfor altid at vælge det praktiske, men i de timer, hvor ungerne er afsted er jeg også bare nødt til at få noget fra hånden.

Nogle dage tager jeg mig en sofa-dag hvor jeg intet andet laver end at se serier. Og de dage er rigtig gode for mig. Det er kombineret mig-tid og afslapning. Win-win.

Men derfra og til at være mentalt klar når børnene skal hentes, kan der stadig godt være langt.

Ungerne er afsted cirka 30 timer om ugen og det er faktisk ikke specielt mange timer, når der både skal søges jobs, ordnes hjem, slappes af og alt det andet, der også skal presses ind på sådan en uge.

Dermed ikke sagt, at jeg er utaknemmelig over, at jeg rent faktisk har mulighed for at ordne de ting, imens ungerne er afsted og også har tid til at slappe af, for det er jeg. Men når jeg nu engang er kørt død i det at gå hjemme, så har jeg faktisk brug for endnu mere tid til at samle energi til igen at skulle være mor og at være på!

Ændringer

Så nej, jeg elsker ikke hundrede procent af tiden med mine børn og jeg er ikke evigt lykkelig, når jeg er sammen med dem. Men hvem er lykkelig evigt og altid?

Og nej, jeg rummer langt fra altid deres behov, er nærmest hver dag flad som en pandekage efter mødet med bulldozeren og går også rigtig ofte tidligt i seng og håber på, at i morgen bliver bedre!

Men jeg vil gerne være en både mere overskudsramt og nærværende mor, så jeg kommer til at sætte mere pris på tiden med ungerne.

Også så eftermiddagen ikke går op i, at afsætte dem til en skærm eller at få tiden til at gå hurtigt, så jeg igen kan få ro i hovedet, men rent faktisk nyde tiden med dem mere.

Det er trods alt sparsom tid vi har sammen med dem i løbet af en dag, når de også er i institution.

Derfor vil jeg være bedre til at forberede aftensmaden så meget som muligt inden de kommer hjem, få noget mere luft til min hjerne i løbet af dagen, sætte tempoet ned og mærke endnu mere efter, hvad der er vigtig for mig netop den dag. Og så være tilfreds med det jeg når. Der er trods alt en dag igen i morgen og tiden kommer ikke tilbage! Vasketøjet er der, sjovt nok, stadigvæk dagen efter?

Det er svært ikke at føle, at alt skal være perfekt hele vejen rundt, i denne SoMe tid. Og selvom jeg godt ved, at alle børnefamilier har travlt og at mine følelser er både reelle og, for nogle, sikkert genkendelige, så bryder jeg mig ikke om dem!

De skal bearbejdes og gerne forsvinde. Og det skal ske ved at lytte endnu mere til mig selv og gøre det, som gør mig glad og giver mere overskud på kontoen.

Og heldigvis har jeg de sidste to weekender netop tilgodeset mig selv og mine behov, og det har været helt ubeskriveligt dejligt og ganske nødvendigt. Jeg sidder i dag men en følelse af bare lidt mere overskud og har oplevet at savne mine unger. Og dét har været helt essentielt for mig.(Du kan læse om mine sidste to weekender lige her)

Så, til dig der måske også sidder med en følelse af ikke rigtig at glæde dig til at være sammen med dine børn, ikke at kunne rumme dem og det, som det kræver at være mor, så vil jeg bare lige sige-

DU ER IKKE ALENE!

Rigtig god aften og tusind tak, fordi du læser med 🙂

Kun for mig

Som jeg tidligere har nævnt, så har jeg to begivenheder i kalenderen, som kun er for mig. Altså, med kun mig, mener jeg uden kæreste og børn.

Mit et og alt ♥️ i fuld fart 🌪️

Jeg har to veninde weekender i vente og endda to weekender i rap. Og jeg GLÆDER mig.

To weekender, som ikke gavner resten af familien ud over, at de får en mor tilbage med mere energi på kontoen i form af, at have fået lov til at være veninde og ikke “kun” mor.

Og det giver, forhåbentlig, også mere overskud i en hverdag, hvor jeg mest er hjemme, ordner praktiske og huslige gøremål, ikke ser så mange mennesker og mest af alt er mor.

💙
♥️

Jeg er meget sammen med mine børn, og det er jeg meget taknemmelig for, er muligt, men jeg har været rigtig meget alene med dem, det sidste lange stykke tid, da Anders, når han har haft fri fra job, har kæmpet med vores have, som SKAL være færdig, inden frosten tager over.

Derfor har jeg haft børnene stort set alene, i meget lang tid. Og oven i alt for lidt søvn, jobsøgning på fuldt blus og de mange praktiske gøremål trænger jeg efterhånden til at pleje mig selv.

Og det skal jeg nu. Og så oven i købet to weekender i træk👏🏻

Veninde tid

Den kommende weekend skal jeg, sammen med nogle af mine veninder, som jeg har kendt i længst tid, til fest.

Jeg glæder mig til at “dulle” igen i weekenden. Dette er fra et bryllup for en måned siden

Disse veninder har jeg kendt i henholdsvis 33 og 29 år, så vi kender hinanden rigtig godt og jeg er fuldstændig pjattet med dem.

Sammen skal vi til reunion på vores gymnasie. Tænk sig, at det er freakin 15 år siden, at vi dimitterede fra den sproglige linje på Tørring Amtsgymnasium. Eller nærmere bekendt TAG.

Jeg glæder mig rigtig meget til at feste med mine tøser og til at se mange af de “gamle hoveder” fra den tid. Det bliver en god aften, er jeg sikker på. 🙂 Søndag spår jeg dog ikke bliver helt så sjov😉

I næste weekenden, altså weekenden i uge 38 tager jeg et smut med en anden veninde flok i sommerhus.

Åh hvor bliver det bare skide hyggeligt med spil, kvalitetstid, gode snakke og hygge med disse fantastiske veninder.

Jeg glæder mig til, at vi har mere end et par timer sammen og til at få tid til bare at være, spise lækker (og nok også lidt usund) mad, få et par glas vin, spille til vi ikke gider mere og gå i seng når vi er trætte. Og ikke fordi klokken er blevet mange og vi skal tidligt op dagen efter.

Mig-tid

De kommende to weekender er altså dedikeret til mig selv og til at få ladet op på veninde kontoen.

Det er tiltrængt og det er ved at være længe siden, at jeg har været væk i et døgns tid fra min lille familie.

Og selvom jeg altid savner dem lige gyldigt hvor lang tid jeg er væk fra dem, så bliver det godt for både krop og sind, at blive fyldt op med energi i form af mig-tid.

Det er gået op for mig, at det er langt vigtigere end jeg før har troet og nu gør jeg noget ved det.

Jeg vælger aktivt til og gør det for min egen skyld.

Før i tiden ville jeg aldrig tage afsted to weekender i streg, men det gør jeg nu. Kun fordi det kan lade sig gøre, fordi min kæreste er skide sej og tager over. Og så fordi det er godt for mig 🙂🙏🏻

Hav en dejlig aften og husk at vælge dig selv til ✌🏻

Tilvalg #2

Så er jeg på banen med endnu en omgang tilvalg.

Det har, som i allerede ved, været svært at finde ro i mit hoved til at skrive et indlæg, men efter den vellykkede operation af ældste barnet og efter at frygten har fortaget sig, så er jeg klar igen 🙂

Ældste barnet var for resten mega sej hele vejen igennem, og tog hele oplevelsen i stiv arm, nøjagtig som han plejer, i sådanne situationer. 💪🏻Så alt er godt 🙂

Derudover har det krævet lidt, ekstra at få tid til at skrive endnu et indlæg, da der simpelthen sker så mange spændende ting i mit og vores liv lige nu. Og det er jo dejligt. Mere om det senere 🙂

De små ting tæller. Også

Jeg håber, at du kunne lide sidste indlæg om tilvalg og måske endda blev inspireret. 🙂

Dette indlæg kommer til at handle om de tilvalg, som ikke umiddelbart kan virke betydningsfulde, fordi de kan virke ret små.

Men for mig, har de gjort en stor forskel, netop fordi jeg vælger mig selv, og ikke mindst mine behov, til.

At se sig selv og imødekomme sine behov, har jeg opdaget er langt vigtigere, end jeg havde regnet med. For hvor er det let at glemme sig selv midt i en travl børnefamilie og derfor får selv de små tilvalg pludselig en stor betydning. I hvert fald for mig.

Det ydre

Og hvad er det så af tilvalg, som jeg gør mig.

Jo, for eksempel tager jeg mig tid til at lakere mine negle! Det kan lyde ret banalt, men for mig er netop dét, at give tid til mig selv og at pleje mit udseende.

Jeg tænker, at de fleste godt allerede er klar over, at det er noget der ligger mig meget på sinde. Altså at gøre noget ud af mig selv. Jeg mener, for eksempel i form af, at jeg valgte at kaste en god slat penge efter at få ordnet mine bryn, så ved i nok allerede, at jeg går op i mig selv og mit ydre.

Det betyder bare rigtig meget for mig, netop fordi jeg oftest føler mig, som jeg ser ud.

Jeg kan også sagtens have dage i joggingtøj og uden make up, men disse dage er så som regel også dovne dage uden ret meget energi. Og det skal der også være plads til. Men duller jeg mig lidt op, putter krudt i ansigtet, tager smykker på, høje hæle og lidt pænere tøj, ja så giver det mig bare en anden energi. Også selvom den måske er ikke-eksisterende, når jeg står op.

Og her kommer neglene også ind. For som mor er der vitterligt ikke ret meget tid til at lade lakken tørre, netop fordi der altid er ting der skal ordnes eller børn der skal tages af. Så for mig betyder dét, at have tid til at ordne mine negle en hel del. Det er en tid, som jeg har valgt til, for at forkæle mig selv.

Venindetid

Nej, veninder er bestemt ikke en lille eller banal ting, de er helt enormt vigtige. Men det jeg vil sige med venindetid i dette oplæg er, at den tid man har med sine venner og veninder ikke altid behøver være lang. Selv nogle få timer eller en enkelt time tæller i det store regnskab.

For en måneds tid siden kom en af mine veninder forbi et par timer, bare fordi hun kunne. Hun havde børnefri og jeg var alene hjemme med yngste ynglet.

Det var skønt endelig at kunne føre en samtale uden konstant at blive afbrudt af vores tre “store” unger, at skulle løse konflikter eller være en helt masse for nogen.

Vi nød nogle dejlige timer sammen, inden hun igen vendte snuden hjem. Og hvor var disse timer vigtige. For os begge.

Vi ses ofte med børn og alt for sjældent uden. Og tiden alene som veninder er så enormt vigtig.

Heldigvis er jeg beriget med en god portion venner og veninder, som er gode til at melde sig på banen. For jeg er virkelig blevet elendig til, at få fastlagt en aftale i kalenderen. Men det skal jeg blive bedre til. Og så skal det være venindetid, uden børn.

Jeg føler mig helt enormt heldig, at være omgivet af så mange fantastiske mennesker, som har lyst til, at være en del af mit og vores liv. Det er ikke noget, jeg tager forgivet. Langt fra. ♥️

Kærestetid

Jeg var lidt inde på dette i sidste indlæg. Nemlig, at vælge at have tid til hinanden, fremfor at styrte rundt og ordne praktiske gøremål.

Og det er endnu en ting, som vi er blevet bedre til. Sammen. At TAGE kærestetid og bare være sammen. At sidde og stirre ud i luften og snakke eller bare at lytte. At vente med at spise aftensmad, til ungerne er puttet for at kunne spise og hygge i ro og mag. At putte på sofaen og kigge på stjerner imens resten af huset er henlagt i mørke. Ja i det hele taget bare, at være sammen og gøre små ting.

For det er det der er hele essensen i dette. At være sammen. Vi behøver ikke lave en helt masse. Og det er godt for os begge. Ikke kun for mig.

Til bryllup forrige weekend var der plads til kæreste tid. Ikke en af de små ting, men vi var sammen. ♥️

I hverdagen er det let at glemme hinanden og prioritere helt anderledes, men at vælge netop disse øjeblikke til, er for mig alt for vigtige til at lade være. Det er nødvendigt for ikke at glemme hinanden og kærligheden.

Det er altså de små ting der tæller. Især i en travl hverdag, hvor alt skal nås og ingen skal overses.

Men at huske mig selv og os som par, gør alt det travle lidt sjovere at være i.

Og er det egentlig ikke det vi skal prioritere langt mere. Nærheden og nærværet med dem vi elsker?

Husk nuet og at prioritere dig og det, som betyder noget for dig.

Rigtig god aften. 🙂

Jeg er bange

Sådan rigtig bange.

Følelserne sidder udenpå tøjet herhjemme i øjeblikket og det er også derfor, at der har været lidt stille på domænet her.

Dét og så fordi der samtidig sker en helt masse spændende ting i vores liv. Altsammen på én og samme tid.

Faktisk er det ret ambivalente, fordi jeg frygter dagen i morgen noget så grusomt

En klump i maven

Jo tættere på i morgen vi er kommet, jo større er klumpen i min mave, sammen med frygten, vokset.

Det der skal ske i morgen stod i første omgang i kalenderen til d. 20 september, så d. 29 august og for en uge siden kom vi så med på et afbud allerede i morgen.

Og hvad er det så der skal ske i morgen, som jeg frygter så meget?

Jo, ser du. Vores dyrebare guldklump, ældste barnet, skal i fuld narkose og opereres for lyskebrok.

♥️

Sådan en omgang med et barn i fuld narkose og en operation har vi indtil nu været forskånet for og jeg kan mærke, at det virkelig skræmmer mig.

Jeg frygter, at operationen går galt, at medicinen doneres forkert og at det værst tænkelige sker. Ja jeg kan ikke engang skrive det, så ondt gør det i min mave.

Og selvfølgelig gør det ikke det. Det hele skal nok gå helt uden komplikationer, men tanken om at overlade vores dyrebareste i andres hænder og fuldkommen slippe kontrollen, gør mig simpelthen bange og helt igennem utryg.

Også selvom jeg godt ved, at de laver denne operation nærmest på samlebånd hver fredag og at de er knald dygtige. Så vil knuden i min ma,ve, frygten og tårerne lige bag øjenlågene ikke forsvinde.

Ekstra følsom

Så, i disse dage er vi ekstra følsomme herhjemme og jeg ved, at dagen i morgen lige så vel vil byde på tårer, som dagen i dag også har gjort

I skrivende stund titter tårerne forsigtigt frem i øjenkrogen, bare ved tanken om i morgen.

Alle disse tanker, der de sidste uger har væltet rundt i hovedet på mig kolliderer allerede lidt her til aften, fordi frygten for i morgen virkelig har taget over.

Min hjerne prøver at forholde sig til positive statistikker, hvor dygtige læger er nu til dags og hvor forholdsvist lille et indgreb det er, men mit hjerte har taget over og alle mulige worst case scenarier dominerer mit inderste.

Det skal nok gå. Jeg ved det godt.🤞🏻

Men hvor er det svært at håndtere frygten for, at der skal ske ens dyrebareste noget, når man ved, at der inden særligt længe faktisk skal ske noget, som potentielt kan gå galt. At vente på, at dagen skal komme og også gerne hurtigt gå, er bare rigtig hårdt.

Vores tapre lille tinsoldat, som tager det hele i stiv arm ♥️

Nå, men bare et lille dybfølt pip herfra. Jeg ved det er længe siden jeg sidst har skrevet herinde. Jeg lover, at jeg på den anden side af alt det her nok skal komme med Tiltag #2 indlægget, men lige nu prioriterer jeg tiden med min lille familie.

Vi ses på den anden side.🙏🏻

God aften.

Tilvalg

At vælge til har for mig ikke altid været lige let. Men efter jeg udgav indlægget om netop det, i sidste uge, er det som om, at det er vokset på mig.

Den seneste uge er jeg blevet langt mere opmærksom på og endda bedre til, at sige “ja” fremfor “nej”.

Fik du ikke læst sidste uges indlæg, finder du det ved at klikke lige her.

Og selvom jeg ikke helt har været klar over, at det var lige netop det, jeg har haft gang i de seneste par måneder, så har jeg altså lavet nogle tilvalg, som jeg er ret så glad for i løbet af de sidste to måneder.

For ungerne

I løbet af de sidste par måneder har sommerferien med ungerne nemlig allerede vist mig, at jeg er blevet bedre til at vælge til, fremfor at vælge fra.

Eksempelvis fik jeg flere gange pakket begge unger i bilen og tog på tur. Ad flere omgange har vi være turist i vores egen smukke by. Silkeborg byder på så mange oplevelser, hvis man bare husker at åbne øjnene.

Denne figur ville jeg for eksempel, højest sandsynligt, aldrig selv lægge mærke til. Men det gjorde min smukke dreng. Han var fuldstændig vild med den ❤️

Og jeg har virkelig nydt at opleve byen igennem specielt ældste barnets øjne og at se hvordan oplevelser og ting, som jeg normalt ikke ligger mærke til, pludselig får en betydning og en mening. Ikke mindst for ham.

Som for eksempel en dag, hvor vi gik ind i byens store kirke midt på torvet. Pludselig befandt vi os selv midt imellem farvekridt, papir og klodser og vi fik mindst en halv time til at gå derinde med bare at lege.

Selvsamme dag, hvor der intet andet end hygge var på programmet, greb den lille familien bolden der blev kastet op og vi sluttede dagen på Himmelbjerget og en tur rundt i området. Det blev en fantastisk dag netop fordi vi valgte oplevelserne til og ikke bare kørte hjem, fordi det var den letteste løsning. Netop denne dag står stadig som en af de bedste i vores ferie.

En anden dag kom vi forbi slusen, som sluser alle de små både, joller og kanoer igennem fra den ene sø til den anden og det i sig selv var en kæmpe oplevelse for ældste barnet. Vi stod længe og kiggede og snakkede om, hvad der skete. Han var helt bidt af det.

Og jeg er bidt af, at være turist i vores egen by. Og ikke mindst af de tilvalg, som jeg har gjort mig, sammen med mine tre. 🍀

Det var nogle virkelig dejlige dage.

For os to

Og så er jeg blevet langt bedre til at lade det praktiske ligge og prioritere at se film eller serie med min skønne kæreste om aftenen. 🙏🏻

Efter en lang dag trænger vi til at ligge sammen på sofaen og slappe af og bare være. Og så må opvasken fra aftensmaden vente. Måske endda helt til dagen efter.

Jeg kan mærke, at det giver mig noget godt og at jeg lytter mere til min krop. Og det er godt for alting.

Der er ikke meget kærestetid med to små børn, men vi bliver begge bedre og bedre til at prioritere det. For der er trods alt ingen andre end os selv, som kan netop det.

Og henover sommeren har vi endda taget os tid til at drikke et glas rosé på terrassen og bare sidde lige der i solens stråler. Og snakke!

Det er fantastisk og simpelthen både vigtigt og så godt til os.❤️

Det klæder os med sådan et glas i hånden eller med hinanden i hånden i sofaen. Den nærhed, som godt kan blive glemt i aftensmad, badning og putning af børn er ved at indfinde sig langt mere end tidligere. Og jeg nyder det i stor stil.

Kun for mig

Noget andet jeg har valgt til, selvom det er en lang og sej kamp, er kampen imod kiloene.

Da jeg ikke længere var glad for mit spejlbillede tog jeg skeen i den anden hånd. Nu skulle der ske (hø hø, fik du den) noget.

Og i stedet for at vælge det nemme og give op på forhånd, fordi jeg aldrig nogensinde har holdt ved, når først jeg er gået ind i projekt “smid kiloene” så er jeg denne gang mere motiveret end nogensinde før.

Og siden jeg tog beslutningen, har vi, som familien, gjort en stor indsats for, at leve langt sundere og skære ned for kulhydrater, sukker og usunde fedtstoffer. Derudover er jeg begyndt at bruge appen Lifesum igen. Den hjælper mig med at holde styr på både indtag, motion og at tælle kalorier. Og den hjælper mig til, at holde mig på sporet.

Faktisk er der helt gået konkurrence i den for mig og selvom jeg ikke er fanatisk og ej heller vejer al min mad, så gør jeg alt hvad jeg kan, for at overholde dagens kalorieindtag og at spare på kalorierne i løbet af dagen, hvis jeg ved, at jeg skal noget om aftenen, som kræver et større kalorieindtag.

Jeg begrænser mig ikke, og spiser næsten hvad jeg har lyst til. Men jeg er også opmærksom på, at det så tager længere tid at tabe mig. Men jeg vil have plads til både junkfood og slik engang imellem. Ellers når jeg på ingen måde i mål.

Og med netop denne app, så kan jeg både indtaste hvad jeg spiser og min motion og den vej se, hvad det rent faktisk giver mig at få rørt mig noget mere. Og det motiverer mig helt vildt at hvis jeg tager trapperne, går en tur i hurtigt tempo eller bare gør rent, så tæller det faktisk alt sammen i det samlede resultat. Så at jeg er blevet langt mere opmærksom på, at jo mere jeg bevæger mig på den ene eller anden måde, jo flere kalorier frigiver det til endnu en falafel eller måske et stykke chokolade. Eller til at smide endnu et kilo bare lidt hurtigere.

Det er en motivations faktor der er til at tage og føle på og forleden dansede jeg med ungerne fordi jeg havde lyst. Og det gav ikke kun sved på panden. Det gav også frit løb for endorfiner, som pumpede rundt i kroppen på mig. Og så synes ungerne det var sjovt. Win-win-win.

Og siden jeg begyndte at tælle kalorier og gå på vægten, har jeg smidt halvandet kilo. Det er nu alligevel motiverende. Også selvom det går langsomt.

Og det allervigtigste, så kan jeg mærke på både min krop og mit sind, at begge dele er langt bedre tilpas, end de har været længe. Og oven i det, er det er en kæmpe fornøjelse at føle, at den altoverskyggende sukkertrang, som jeg dagligt kæmpede med, nærmest er helt forsvundet. Selvfølgelig dukker den op engang imellem, men så er jeg heldigvis blevet rigtig god til, at træffe gode valg for mig selv og lade være med at overspise. Især om aftenen.

Og det giver pote.🐾

Men at jeg kan se forandringer på min krop gør også, at jeg bliver mere og mere glad for den og kan forlige mig langt bedre med den. Og det er et kæmpe fremskridt i den helt rigtige retning.

Jeg har mange flere eksempler på positive tilvalg, som jeg har taget til mig. Men jeg gemmer nogle af dem, til et senere indlæg. Det kommer inden længe. I promise 🙂

Jeg håber, at du husker at vælge til og at huske dig selv. ❤️

Jeg kan kun sige, at det virker 👏🏻

Hav lige en skøn aften. 🙂

At vælge til og at vælge mig

Forleden aften blev jeg enormt inspireret. Og på en og samme tid, meget klogere på mig selv.

Jeg sad med mobilen i hånden og gennemgik dagens stories på Instagram og da jeg ramte Josefine Valentin, en skøn blogger fra Aalborg, blev jeg helt enormt varm om hjertet og det gik op for mig, at hun havde ret.

Skynd dig ind og følg Josefine hvis ikke allerede du gør det. Du bliver så glad af det 🙂👍🏻

Hendes stories denne aften handlede om at vælge til i stedet for at vælge fra. At sige ja langt mere end nej. For vælger du fra går du glip af en masse muligheder og oplevelser, som du måske kan få enormt glæde af, lære af eller bare få et bredere smil af.

Ved at vælge fra mindsker du dine muligheder for, at nye døre åbner sig, at møde nye mennesker, få ny inspiration eller at gå nye veje.

Ved at åbne dit sind og hjerte, at tage skridtet og vælge til, er mulighederne pludseligt langt flere og verden ligger for dine fødder i langt bredere perspektiv end hidtil. At vælge til kan skabe forandring i dit liv. Hvis du vil og ønsker det. Og det måske endda i en positiv retning, som du aldrig vil opleve, hvis du siger nej. Vælger fra.

Denne åbenhjertige snak fra Josefine fik mig til at indse, at det netop er i den retning, jeg er begyndt at bevæge mig. At vælge til fremfor at vælge fra, selvom det er langt nemmere at sige nej i stedet for ja.

For ja, jeg synes også det er besværligt at pakke bilen med to børn, til tider alene, og suse afsted på nye eventyr. Bare fordi vi kan og har lyst.

Og ja, det er da langt lettere a blive inde, i stedet for at slæbe alt service og mad med ud på terrassen og indtage dagens sidste måltid derude i solens stråler, end det er at blive i de sædvanlige rammer indenfor.

Men er det så besværligt alligevel? Nu skal det være slut med den begrænsende tankegang.

Der er så mange begrænsninger og, let’s face it, en smule dovenskab, som gør, at vi hælder mere til at smide os i sofaen når dagen er omme fremfor at sætte os ud på terrassen, kigge på naturen, byen eller hvad man end kigger på, omkring os og bare nyde. Lytte. Og suge til os.

Josefine havde den anden aften fået taget sig sammen til at gå ned på stranden og se solnedgangen, fordi hun netop denne aften havde muligheden for det. Og at se hvor meget det gav hende, gav mig et endnu større spark til selv at komme ud over stepperne. Og at vælge til.

Forandring fryder

Og det er netop dette jeg allerede er i gang med. At blive bedre til at vælge til i stedet for bare at trække på skuldrene og sige nej tak. At vælge mig selv til, kan vi også kalde det.

At gøre mere af det, som gør MIG glad og ikke nøjes med at gøre det, som gør andre glade. Og samtidig, at være mere ligeglad med, hvad andre tænker om det og ikke mindst om mig.

Jeg er nemlig rigtig god til at tilsidesætte mine egne behov fremfor, især, mine børns. Og sådan skal det, størstedelen af tiden, også være. I hvert fald, når de virkelig har brug for mig.

Men alle de andre gange, hvor de har deres far eller andre omsorgspersoner, som de er trygge ved og hvor jeg har mulighed for at gøre noget godt for mig, så skal jeg dælerneme huske at gøre det.

Jeg skrev et indlæg om netop denne proces, for et stykke tid siden, hvor jeg ikke helt kunne sætte ord på, hvad det var der foregik inden i mig, og det kan du læse ved at klikke lige her.

Men efter Josefines peptalk er jeg nu langt mere opmærksom på, hvad det er der sker indeni mig og hvordan jeg når derhen, hvor jeg gerne vil være.

Og jeg har allerede to ting i kalenderen, som jeg glæder mig meget til. Noget som det kun er mig, i hvert fald i denne familie, der får glæde af og noget som jeg skal alene. Eller ikke helt alene, men noget jeg skal med mine veninder.

Jeg har valgt mig og valgt til, netop fordi, at det er noget som gør mig glad og som jeg har behov for. Og ikke for at glæde andre eller at tage hensyn til andre.

Noget har været planlagt i længere tid imens andet er relativt nyplanlagt. Jeg skal nok fortælle mere, når vi nærmer os. Også selvom det som sådan ikke er hemmeligt. Men ellers bliver dette indlæg vist alt for langt.

Men hvis du vil læse mere om, hvad jeg er begyndt at gøre for mig selv og hvad jeg har valgt til, så vender jeg stærkt tilbage med endnu et indlæg meget snart. 🙂

Husk, selv de små ting tæller.

Så, kære læser.

HUSK dig

HUSK at vælge til

HUSK at sige ja

Du ved aldrig, hvad det næste tilvalg kan give dig med i bagagen.❤️

Tak fordi du læser med🙏🏻

Status!

En lille status på projekt putning herhjemme.

Nu er der efterhånden gået små to uger og jeg synes, at kunne mærke en fremgang. Om ikke andet, så hos ældstebarnet.

Willum er rigtig god til at falde i søvn selv, og der går som regel ikke mere end en halv time fra han ligger i sin seng, til han sover.

Desværre falder han ofte i søvn imens han venter på, at der er ro på inde hos yngste ynglet, så vi kan læse en bog eller vi kan ligge ordentligt og putte, inden han skal sove. I hvert fald de dage, hvor jeg er alene om at putte.

Og de dage skifter jeg imellem at putte ham først og have yngste ynglet med derinde eller at putte hende og så gå fra hende og putte lidt med ham, inden jeg igen er nødt til at gå ind til en utilfreds lillesøster.

De aftener, hvor vi begge er hjemme, bliver de heldigvis begge to lige tilgodeset når det kommer til opmærksomhed ved puttetid.

Jeg prøver at indføre, at vi bliver hos dem et lille stykke tid og får sagt godnat på en dejlig og rolig måde, således, at dagen slutter rigtig godt for alle parter.

Yngste ynglet ligger jeg som regel imellem mine ben imens hun får sin godnat flaske og imens den ryger ned, så masserer jeg hendes små fusser, så der kan falde ro over hendes lille krop.

Ældste barnet skal gerne puttes med lidt hyggesnak og ellers gerne også med massage af fødder og ben. De har trods alt løbet meget, i løbet af en hel dag.

Dette lykkedes ikke hver dag, men det er ønsket. De skal gerne både have massage, kram, mys og andet positiv opmærksomhed, inden de skal putte. Ligesom for at sige godnat til dagen.

En svær overgang

Yngste ynglet er ikke helt så let at putte.

Nogle dage finder hun sig i at vi går ud, andre dage bestemt ikke.

Men jeg holder fast. Når putteseancen er ovre, så ligger jeg hende ned i hendes seng, siger godnat, putter dynen om hende og går langsomt ud, så hun når at se, at jeg går ud.

Og så står jeg ellers der på repoet. Og venter på, at hun skal ligges ned. Eller bliver vred eller ulykkelig.

Er det sidste tilfældet, går jeg ind og ser, om min tilstedeværelse kan være nok i sig selv og ellers tager jeg hende op, krammer og mysser hende og ligger hende tilbage i sengen.

Langt de fleste aftener ligger hun stadig og pludrer indtil hun, efter cirka en times tid, endelig ligger sig til at sove. Nogle gange helt uden brok, men oftest skal hun gerne lige være lidt “vred” og skælde lidt ud, inden hun giver op og falder i søvn.

Det er svært for hende og nogle gange har hun meget svært ved, at finde ro. Der er vi nødt til at gå ind og bare sidde på vores seng, så hun kan se os. Andre gange må vi holde hende i hånden eller ligge en hånd på hendes bryst, så hun kan mærke os. Og så kommer der ro på.

I princippet er det det, jeg vil helt væk fra, men hun er stadig så lille, at hun ikke forstår hvis bare vi går og så siger, at vi kommer igen om lidt. Og hendes behov er nu altså vigtigere, end vores putte princip.

Hun skal føle sig tryg i hele processen, ellers ender det galt og så mislykkedes projektet.

Små succes oplevelser

Andre aftener er hun helt ok med at ligge selv, og bliver hun lidt ked af det, giver jeg mig til at synge eller nynne, uden at gå ind til hende, førend hun er decideret ked af det.

Hun må gerne brokke sig lidt. Men ikke være oprigtigt ked af det.

Ofte oplever jeg dog, at hun falder til ro og ligger sig til at sove enten ved at jeg synger eller snakker ude på repoet, som ligger imellem værelserne, hvor ungerne sover.

Nogle aftener går jeg i pendulfart mellem værelserne og andre gange kan jeg sidde derude og småsnakke med ældste barnet og synge lidt for dem begge, og så stiller de sig begge tilfreds med det.

Yngste ynglet har brug for at vide, at vi er der og det er helt OK.

Og når vi lader hende vide, at vi er lige i nærheden oplever vi ofte, at hun overgiver sig og er tilfreds med den løsning og falder i søvn.

Så, selvom der er vej igen, så føler jeg, at vi er på vej i mål og får flere og flere små succes oplevelser.

Dem gemmer jeg troligt på, for det her projekt SKAL lykkedes.

Og nåh ja, så synes jeg da også det er helt hyggeligt at sidde der på repoet, oppe under taget, og samle puslespil imens jeg synger, nynner eller snakker og lytter til, at ungerne langsomt falder i søvn.

Der er cirka en uge til, at de tre uger, som man siger, at nye vaner tager at indføre, er gået. Og jeg ser frem til den kommende uge i projekt putteland.

Det skal nok gå. 🤞🏻

Hav en dejlig lørdag 🙂

Nye boller på suppen

Vi har startet noget nyt op herhjemme.

Noget, der skal vedligeholdes og som kræver tålmodighed og tid.

Begge dele, som ingen af os er ret gode til, når det handler om rutiner, der skal indføres.

Jeg startede det op i går, fordi jeg er så træt af, at vores aftener i øjeblikket bliver kortere og korte i den forstand, at der blive mindre og mindre voksentid og langt mere tid, hvor ungerne er vågne.

Også på tidspunkter, hvor de ikke skal være vågne.

Putningen har taget overhånd herhjemme og det dræner os. Vi bruger alt for lang tid på at putte og få ungerne til at falde i søvn.

Og yngste ynglet er begyndt at vågne op igen efter at have sovet et par timer. Og så er hun gerne frisk, i et par timer efter sådan en god morfar!

Og det skal være slut. Ligeledes skal det være slut med, at bruge al den tid på putning.

Ny rutine

Derfor besluttede vi, at noget skulle ændres.

Vi har altid siddet ved ungerne til de faldt i søvn, hvorefter vi er listet ud eller har båret dem over i deres egen seng, hvis de var faldet i søvn i vores.

Ældste barnet er fire år, så du kan nok fornemme, at der er gået mange mange timer med putning i løbet af de fire år.

Og jo, det er da skide hyggeligt at ligge der og snakke, lige indtil det ikke er det længere. Og det tidspunkt er nu.

Derfor må vi ændre på rutinerne og snakke dagen igennem, putte, lave mindfullnes og massere ben og fødder, inden vi går op i seng.

For nu skal begge unger til at lære at falde i søvn selv og i deres egen seng.

Ikke mere putten i mors armhule, nulren hår eller hyggesnak i sengen. Nu foregår det i egen seng og uden mor og far lige ved siden af. På sigt i hvert fald.

Dog starter vi blidt ud og yngste ynglet skal i første omgang lære at falde i søvn i sin egen seng. Det klarer ældste barnet snildt. Han er bare vant til, at vi bliver liggende til han sover.

Planen er den, at vi skal kunne sige godnat, kysse, kramme og derefter forlade rummet og så falder de selv i søvn.

Det er en proces, der kommer til at tage tid, og nu hvor begge unger har ferie og ikke skal tidligt op, så tager vi den nu, så de kan ligge vågne så længe de orker, indtil de falder i søvn af sig selv.

Dag to

Her til aften vandt jeg første runde af putningen med yngste ynglet.

Jeg fik sagt godnat, kysset og krammet hende og puttede hende derefter i sin egen seng. Jeg gik ud af værelset for at se hvad hun sagde til det og hun holdt faktisk bare fest og rejste sig op og synes i øvrigt, at det var sjovt når jeg gik ind til hende igen og, blidt men bestemt, sagde, at nu skulle hun sove og lagde hende ned igen.

Dette scenarie gentog sig MANGE gange og jeg bevarede tålmodigheden. I de mellemliggende små periode, hvor hun rent faktisk lå ned og snakkede og pludrede, stod jeg udenfor døren og nynnede og samlede puslespil.

Til sidst virkede denne strategi dog ikke længere og hun blev ked af det. Derfor satte jeg mig ind ved siden af hendes seng og fortsatte med at ligge hende ned, når hun satte sig op.

De første mange gange sagde jeg godnat, men til sidst stoppede jeg og udførte handlingen i stilhed.

Hun prøvede mig af og søgte efter en reaktion fra mig og havde det frækkeste glimt i øjet.

I den sidste ende af vores putte kamp kiggede jeg hende ikke i øjnene, netop for at undgå direkte kontakt, som kunne tolkes som en invitation til kommunikation, men lod hende med min tilstedeværelse vide, at jeg var der. At hun ikke var alene.

Til sidst gav hun op og hun sover nu tungt og har gjort det i en halv times tid.

Farmand er ved at putte ældste barnet og jeg kan høre at de hygger i sengen, men inden længe går farmand uden for døren og samler puslespil. Er bare til stede og ældste barnet kan se ham fra sin seng.

Nu må vi se, hvordan det går. Jeg krydser fingre for, at det går let så vi kan have bare lidt voksentid i aften.

Men to ud af to dage med en sovende lille mus i sin egen seng fra start er nu engang en lille sejer i sig selv. Ældste barnet er lidt lettere lige på det punkt, da vi jo kan kommunikere med ham på en helt anden måde end med yngste ynglet.

Heldigvis er vi begge indstillet på, at det bare SKAL lykkes denne gang. Vi er nødt til at holde fast og ved.

Så kryds fingre for os og følg med herinde og på Instagram.

Jeg lover at holde jer opdateret omkring, hvordan de her nye rutiner skrider frem.

Hvordan foregår putterutinerne hjemme hos jer?

God aften 🙂

Endnu en slags ferie

Så er den slut. Vores fælles sommerferie.

To uger kunne det blive til, hvor vi alle var sammen stort set døgnet rundt. Og hvor har det været fantastisk og meget tiltrængt.

Også selvom ferie med små børn, i min optik, ikke er ferie- ferie, i den forstand at jeg føler mig opladet, når ferien er slut. Tvært imod, jeg føler mig meget brugt! Og nærmest kørt over.

Også selvom jeg ELSKER og NYDER at være sammen med yngste ynglet og ældste barnet så tæt og kontinuerligt, at vi nærmest opnår en slags symbiose alle fire. Så er det nu alligevel rart nok, at der nu er et lille pusterum, inden den igen, for børnenes vedkommende, står på ferie.

Så i denne uge, hvor ungerne atter er afsted, nyder jeg stilheden og at kunne foretage mig noget uden et barn på armen eller at der bliver råbt mor 700 gange på et minut. Oh the joy of parenthood. 🤣

Arbejde og en slags ferie

For selvom ungerne er hjemme fra institution i tre uger igen fra på fredag, så kan far og mor ikke holde ferie.

Anders har ikke kunnet få ferie i industriferien, derfor blev den afholdt i uge 25 og 26 og jeg har ikke mulighed for at holde mere sommerferie. Derfor skal både far og mor arbejde imens ungerne er hjemme.

Og hvordan kommer det så lige til at fungere, tænker du måske.

Anders arbejder døgnvagter og har mellem 2-3 om ugen. Derfor er det muligt for os, at få mine møder og jobsøgningsaktiviteter passet ind de dage, hvor han er hjemme.

For selvom jeg jo, i princippet, går hjemme, så har jeg skam langt fra fri. Der skal stadig søges jobs på livet løs og eventuelt holdes møder med jobcenter og A-kasse. Og hvem ved. Måske er jeg heldig at få nogle uforpligtende jobsamtaler indenbord også. Og skulle noget af det falde en af de dage, hvor farmand er på vagt, så får vi også det til at lykkedes.

Jeg smutter altid på biblioteket for at søge job. Og det bliver jeg også nødt til de kommende uger, hvor ungerne er hjemme.

Det er til tider et større lingvistisk projekt, at få det hele til at gå op i en højere enhed, men det skal nu nok lykkedes, for det skal det bare.

Og når der så er tid til det, så skal der naturligvis hygges på livet løs med dagsture, udflugter, tid på terrassen og hvad vi nu ellers kan finde på. ☀️

Så nu vil jeg, efter at have søgt jobs, nyde en stille stund og finde noget frokost. Og spise min mad i fred og ro. For det er faktisk også en slags ferie i sig selv 😆

Hav en dejlig dag. 🙂

Afgørelsen…..

I onsdags afbrød jeg for en kort stund familieferien i Skagen, for at køre hjem til Silkeborg og overnatte, da jeg havde et vigtigt møde torsdag morgen kl. 8.00.

Et møde, jeg havde glædet mig meget til.

Mødet var en jobsamtale, hvorfor jeg synes, at det var enormt vigtigt at vise flaget uden at forsøge, at få det skubbet til om fredagen, således at vi alle kunne tage hjem torsdag i stedet for, at jeg skulle køre frem og tilbage.

Selvom det nu lød meget fristende, i stedet for at skulle køre den lange vej alene to gange og tage hjem igen om fredagen.

Alenetid

Men jeg vendte situationen til noget positivt, udover det åbenlyse, at jeg var blevet kaldt til samtale og brugte min tid fornuftigt. Jeg nød lidt alenetid uden unger, at jeg kun skulle tænke på mig selv og kunne få en hel nats søvn helt uden børn.

Og jeg nød faktisk både køretur og den sparsomme tid herhjemme, helt alene.

Men til trods for, at jeg havde muligheden for at få hele otte timers sammenhængende søvn, kunne jeg ikke falde i søvn. Både fordi jeg glædede mig til dagen efter men også på grund af varmen, som pludselig væltede ind over Danmark. Og vores soveværelse bliver simpelthen SÅ varmt, når solen står højt.

Men hvor om alting er, så fik jeg noget sammenhængende søvn og det var under alle omstændigheder både skønt og tiltrængt.

Mødet

Kl. 07.50 stod jeg klar i virksomhedens reception og var mere end klar til jobsamtalen.

Og det gik godt. Rigtig godt faktisk.

Jeg synes både, at der var kemi, at samtalen flød og at jeg leverede en god skriveprøve i form af en nyhed til et nyhedsbrev.

Jeg fik taget afsked og derefter gik ventetiden i gang. Allerede fredag ville jeg dog få svar på, om jeg var gået videre til anden samtalerunde i næste uge.

Mødet varede to timer og derefter trillede jeg tilbage til familien i Skagen og nød resten af vores ferie.

Fredag

Det er altid med en blanding af spænding og nervøsitet, at jeg venter et sådant opkald. Et opkald, der jo kan betyde en hel masse for vores lille familie og ikke mindst for mig.

En helt ny hverdag, hvor jeg endelig får lov til at bidrage, gøre brug af mine kompetencer og erfaringer, være en del af et større fællesskab og ikke mindst hive nogle moneters hjem og forsøde den, på nuværende tidspunkt, ret stramme økonomi. Så et job til mig vil gavne alle herhjemme.

Dagen gik og klokken nærmede sig lukketid for virksomheden. Jeg tænkte, om jeg måske havde hørt forkert i forhold til en tilbagemelding på min samtale og kæmpede med både sommerfugle, skepsis og en selvsikkerhed, som i takt med at timerne tikkede afsted, blev mere og mere begravet.

Afgørelsens time

Klokken nåede lige at passere 16 inden telefonen kimede.

Det var chefen. Mine hænder begyndte at ryste let og min mave knudrede sig sammen. Afgørelsens time var kommet.

Alle roserne flød igennem telefonen, men jeg kunne godt høre, at det i sidste ende ikke ville være det positive svar, som jeg havde håbet på og drømt om.

Du er desværre ikke gået videre til næste samtale.

BUM. Der var den. Afgørelsen. Dommen over min samtale.

Skuffelsen i min stemme var ikke til at skjule og jeg blev pludselig fåmælt og kunne ikke rigtig få fremstammet andet end at det var rigtig ærgerligt og nogle “nå ok”, “nej”, “ja” og andre en-stavelsesgloser.

Alligevel fandt jeg “overskud” nok til, at ønske chefen held og lykke i den videre færd men da jeg lagde på, stod tårerne på spring bag øjenlågene.

Slaget var tabt og jeg var endnu engang blevet afvist. På grund af manglende erfaring.

En erfaring, jeg umuligt kan tilegne mig, hvis ikke jeg får chancen for, at vise hvad jeg kan og videreudvikle mine kompetencer.

Fortvivlelse og afmagt

Denne gang stod jeg dog endnu mere fortvivlet tilbage, eftersom jeg fik ros for alt det, som jeg var sikker på, og som de også selv gav udtryk for, var de primære kompetencer de søgte. Men i stedet blev jeg valgt fra på noget, som for mig, ikke var blevet tydeliggjort, som en fremtrædende og vigtig erfaring. Derfor blev jeg ekstra ramt, da netop disse ord blev sagt. Hvorfor det ikke var mig, som var gået videre.

Og det er stadig den følelse, som jeg i dag sidder tilbage med. Fortvivlelse og afmagt. For det var virkelig en spændende stilling og en helt enorm fantastisk virksomhed, som jeg meget gerne vil arbejde i.

Men sådan skulle det ikke gå. I hvert fald ikke denne gang.

Det vigtigste for mig er til gengæld lige nu, at jeg ved, at jeg gjorde mit aller bedste og at det, i princippet, var godt nok. Bare ikke godt nok til at slå en anden, eller to, af pinden.

Jeg har ikke tabt modet på, at finde et dejligt, spændende og udfordrende job med skønne kolleger i en fantastisk virksomhed, men jeg skal lige sunde mig over dette afslag. For hånden på hjertet, så var jeg 99% sikker på, at jeg ville gå videre.

Men karma er en lort og jeg må ligge min selvsikkerhed lidt mere på hylden næste gangjeg skal vente på sådan et opkald. Også selvom jeg føler, at samtalen er gået godt.

For det var den virkelig også her. Alt var godt. På nær min manglende erfaring på ét bestemt område.

Sådan kan det gå.

Jeg er glad for, at jeg har en hel uges ferie mere til at sunde mig lidt mere så jeg med fornyet job jagts energi kan vende tilbage og, forhåbentligt, finde et andet drømmejob i en virksomhed, som kan gøre brug af mine kvalifikationer og erfaringer, og som kan se lyset i mig.

Kryds fingre for, at det snart lykkedes for mig. 🤞🏻For jeg ønsker virkelig at blive en del af arbejdsmarkedet igen, komme ud og få nye erhvervsmæssige og personlige oplevelser og erfaringer og at dygtiggøre mig endnu mere.

Jeg drømmer om, at være med til at bidrage på flere måder. 🙏🏻

Så har du jobbet, hvor du tænker, at det kunne være lige mig eller at jeg vil passe lige ind hos dig eller nogen du kender, så tøv ikke med at sende mig en mail.

Det kan du gøre lige her: line_melgaard@hotmail.com

Eller smid en besked på Facebook eller Instagram. Eller send en brevdue. 🕊️ Jeg tager imod med kyshånd 🙏🏻

Jeg er SÅ klar til at komme ud og jobbe. 🙂

På forhånd tak for hjælpen. 🙏🏻

Hav lige en dejlig lørdag aften.🙂☀️